Flere nyheder

  • Nyheder fra Singapores Grand Prix

    26-09-2011

    ET POINT FRA VM

    Med sejren i Singapore - han er stadig ubesejret efter sommerferien! - bragte Sebastian Vettel sig ét sølle point fra at være stensikker på VM-titlen 2011. Med fem løb tilbage er der stadig 125 point at køre om, så som Seb selv sagde efter løbet i Marina Bay: “Statistisk set ser det rigtig fornuftigt ud!”

    Inden sommerferien var Red Bull som bekendt kommet under massivt pres fra både McLaren og Ferrari, men i de seneste uger har “tyrene” anført af Vettel være omtrent eneherskende. Hvorfor? Jeg tror det er den gamle og helt enkle forklaring: Der er tale om den bedste kører i den bedste bil fra det bedste team. Mens McLaren og Ferrari (og deres kørere) i foråret brugte mange resourcer på at fange det forspring Red Bull kørte ind i sæsonen med, har Vettel og co. kunnet koncentrere sig om det store billede. Det er altså fuldt fortjent at Vettel sandsynligvis sikrer sig VM i Japan om 14 dage!

    Bag Vettel-dominansen leverede Lewis Hamilton endnu et par aggresive manøvrer, der gjorde Felipe Massa rasende og som i løbet udløste (endnu!) en drive-through straf. Nogen burde tage Lewis til side og hviske ham i øret at hans kørsel i år har været FOR aggresiv og dermed skadet både ham selv og McLaren-teamet.

    Mens Hamilton fik en decideret straf slap Michael Schumacher med en reprimande for sit påkørsel af Sergio Perez. Der var objektivt vurderet også tale om en “race incident” med hovedparten af ansvaret hos Schumi. Der var godt nok nogen der forsøgte at give Perez skylden med mere eller mindre fantasifulde forklaringer, men dén udlægning var hverken Perez, løbsledelsen eller Schumi selv altså enig i.

    Om 14 dage kører vi i Japan!

    ---------------

    De skæve nyheder fra Marina Bay

    Formel 1-journalist Peter Nygaard med nyhederne du kun ser hos Grand Prix Tours

    Webber grillet
    Mark Webber er normalt en af de mest velafbalancerede kørere i depotet - og samtidig en mand der kalder en spade for spade. Balancen svigtede dog lidt da en journalist i Singapore “grillede” ham over teamkammerat Sebastian Vettels sæson - til gengæld var sproget som altid klart og tydeligt. Om Mark var frustreret over at det for andet år i træk var Seb og ikke ham der kørte med VM? “Og yeah,” svarede Mark. “Jeg går ud og skyder mig selv. Fucking wanker!”

    Musik for enhver smag
    Koncernprogrammet ved Singapores Grand Prix var både stort og varieret. Hovednavnet var Linkin Park, der spillede efter løbet søndagaften med Shaggy (“Mr. Boombastic”) som opvarmning.  Lørdagaften var det Shakira der sluttede en lang formel 1-dag - med 1980´er ikonerne Boy George og Rick Astley som support.

    Metallica i Indien
    Der bliver også en gang racer-rocken ved det kommende grandprix i Indien. Her er det Metallica med danske Lars Ulrich der spiller op til “asfaltbal” efter fredags-træningen. Til after-partyet har man hyret Lady Gaga.

    Modeopvisning med reservekørerne
    Med de omfattende testrestriktioner har trediekørerne ikke meget at lave  år. I Singapore fik de dog en lille ekstratjans: Den omrejsende natklub Amber Lounge, der ejes af den tidligere Ferrari-kører Eddie Irvines søster Sonja, arrangerede en modeopvisning, hvor blandt andre Jules Bianchi (Ferrari), Sam Bird (Mercedes), Romain Grosjean (Lotus-Renault), Sakon Yamamoto (Virgin), Karun Chandhok (Team Lotus) og Sam Bird - deres debut på catwalk´en.

    Spændende hoteller
    Det er nogle spændende hoteller den skæve nyhedsredaktør har fået tilbudt til de kommende løb. I Korea hedder det “Women´s Plaza” og i Indien for eksempel “Eros Palace”. Nå - sidste år viste Women´s Plaza sig at være det lokale KFUK-hjem, der for en weekend blev omdannet til mediehotel. Og Eros Palace blev valgt fra til fordel for Glow Studios (der så også lyder lidt mistænkeligt....)

    Vettel fejrede forældrenes bryllupsdag
    Norbert og Heike Vettel fik en special gave på deres bryllupsdag lørdag i Singapore da sønnen Sebastian tog pole position. Mens Norbert som sædvanlig var til stede på banen foretrak mor Heike at følge kvalifikationen på TV fra Vettel-familiens nærliggende hotel. Det var for øvrigt Seb´s 26. pole position i kun 76 grandprixer.

    Hispania mindes Bakkerud
    Hispania-bilerne var i Singapore udstyret med en tekst til minde om Christian Bakkerud. “Always with you, Christian” stod der på siden af Vitantonio Liuzzis og Daniel Ricciardos biler. Danskeren kørte i 2009 og 10 Le Mans for Colin Kolles, der i dag er chef hos Hispania. Christian, der også var en god ven af Grand Prix Tours, omkom ved en trafikulykke i England.


  • De skæve nyheder fra Monza Parco

    12-09-2011

    VM TIL VETTEL

    Med sejren i Monza sikrede Sebastian Vettel sig VM-titlen 2011. OK - jeg ved godt at den unge tysker rent matematisk endnu kan tabe verdensmesterskabet, men i realiteten er VM afgjort.

    Det har været en mærkelig opstart efter “sommerferien”. Inden de fire ugers pause havde både McLaren og Ferrari kæmpet sig op på niveau med Red Bull, og det er som bekendt ikke tilladt at arbejde med bilerne i sommerferien. Alligevel har styrkeforholdet været markant forandret i de to løb der indtil nu er afviklet efter ferien: Sebastian Vettel´s Red Bull (men ikke Mark Webber´s!) har været i særklasse, og selvom hverken Spa-Francorchamps eller Monza i teorien skulle passe til hans bil, har Seb taget to flotte sejre i streg.

    Alene den imponerende måde han har brudt tilbage på understreger at Sebastian Vettel er en værdig 2011-verdensmester. Selvom han nu har vundet i alt otte løb har man måttet kæmpe hårdt for de fleste sejre, og dét understreger en anden markant udvikling i formel 1 i år: De seneste år har mange af løbene været relativt kedelige - til gengæld har vi oplevet nogle nervepirrende VM-finaler sidst på sæsonen.

    I år er det diametralt modsat: VM er (næsten!) afgjort med seks løb tilbage - men til gengæld har næsten hvert eneste grandprix været ultraspændende med masser af nærkampe og overhalinger.

    Sådan var det også på Monza - bag Vettel. McLaren-kørerne Jenson Button og Lewis Hamilton kæmpede vildt med Ferraris Fernando Alonso og - vent på trommehvirvlen! - Mercedes´ Michael Schumacher. Den gamle mester havde sig bedste løb siden han gjorde comeback i starten af 2010, og specielt hans duel med Hamilton var nervepirrende. Det er to af de hårdeste hunde i feltet og de sloges så hårdt, og det næsten måtte ende i tårer. Det gjorde det så ikke - det endte nærmest i store smil efter en af de flotteste dueller i formel 1-historien!

    Og selvom VM er (næsten!) afgjort, venter der endnu seks nervepirrende løb. Next stop Singapore om 14 dage!

    ---------------

    De skæve nyheder fra Monza

    Formel 1-journalist Peter Nygaard med nyhederne du kun ser hos Grand Prix Tours

    Pirelli dækker kunsten
    Pirelli stod for en af weekendens mere “anderledes” paddock-happenings. Torsdag-eftermiddag inviterede de kunstneren Mark Dickens til at bruge en række F1-dæk som kæmpepensler, og med hjælp fra blandt andre Rubens Barrichello, Mark Webber og Jarno Trulli skabte han et på alle måder unikt maleri. Det er planen at maleriet senere skal bortauktioneres til fordel for velgørenhed.

    Liuzzi også i det kunstneriske hjørne
    Vitantonio Liuzzi var også i det kunstneriske hjørne da han præsenterede sin nye hjelm. Designet er inspireret af blandt andre Michelangelo, Dante og Leonardo da Vinci, og da de af gode grunde var
    forhindret i at deltage i Vitantonios lille mediestunt, blev de sammen med andre italienske notabiliteter repræsenteret af papfigurer.

    Ferrari cocktail
    Ferrari afholdet traditionelt et lille cocktailparty torsdag, hvor de præsentereer vine og lækkerier fra diverse egne af Italien. I Monza var der blandt andet oste fra Sicilien og skinke fra Lombardiet på menuen.

    Ny McLaren-bog
    McLaren-teamet har brugt de seneste grandprixer til at introducere en ny kunstbog om alle teamets sejre - fra de første triumfer i den amerikanske sportsvogns-serie CanAm over formel 5000, Le Mans, Tasman-serien og til formel 1. Det imponerende værk er skrevet af den respekterede formel 1-journalist David Tremayne, og udkommer på forlaget Coterie Press. ISBN-nummeret er: 978-1-902351-44-5

    Slut med sure tæer hos Red Bull
    Skoproducenten Geox brugte weekenden i Monza til at introducere en serie nye sko til samarbejdspartner Red Bull. Præsentationen fandt sted i Red Bull´s Energy Station, og teamchef Christian Horner talte
    begejstret om at de nye Geox-støvler sørgede for at Vettel og Webber ikke længere svedte om tæerne. Arkivér den sidste oplysning under “bonus-info”...

    Tekno-musik i Monza
    Der er to DJ´s med i formel 1-feltet 2011. Virgin´s reservekører Sakon Yamamoto optrådte ved det officielle F1 Rocks Afterparty, der blev afviklet efter Jamiroquai-koncerten. Sakon-san kan opleves på Youtube - søg efter “Sakon Yamamoto DJ” og se hans optræden i Budapest. Også Toro Rosso-kører Jaime Alguersuari har optrådt som DJ og han udgiver i næste uge sit første, officielle album med titlen Organic Life.

    Her er Alfa´s turbo-V8´er
    Til slut har vi lige et hængeparti fra mødet med Grand Prix Tours´ gæster på Novotel i Milano lørdagaften. Her er Alfa Romeos berømte og berygtede (efter mødet!) turbomotor fra 1982. For uindviede kan jeg røbe at det drejer sig om en V8´er. ;-)





  • De skæve nyheder fra Spa-Francorchamps

    29-08-2011

    ET FORVIRRENDE RESULTAT

    Belgiens Grand Prix sluttede med en overraskende 1-2 sejr til Red Bull´s Sebastian Vettel og Mark Webber. “Overraskende” fordi Red Bull inden sommerferien var kommet under massivt pres af Ferrari og specielt McLaren-Mercedes, og belgiske Spa-Freancorchamps var på forhånd udskreget til at være en ikke-Red Bull-bane.

    Betyder det så at Red Bull har brudt tilbage`? Njae - for hvordan skulle de have gjort det? Det er forbudt at arbejde med bilerne i sommerferien, så i teorien burde styrkeforholdet i Belgien være præcis som i Ungarn for fire sommerferie-uger siden.

    Alligevel vandt Red Bull og jeg tror det skyldes det evigt omskiftelige vejr i Spa-Francorchamps. Der var på grund af regnen fredag og lørdag aldrig nogen der fandt et optimalt tørvejrs set-up, men Red Bull var åbenbart dem der - heldigt eller dygtigt - kom nærmest på.

    Nu glæder jeg mig til tre solskinsdage i Monza om 14 dage - for først herefter vil det aktuelle styrkeforhold stå klart. Og så tror jeg McLaren og Ferrari igen er på niveau - eller marginalt foran - Red Bull.

    Men det snakker vi om lørdagaften på Novotel Milano. Det er her Grand Prix Tours har hovedkvarter i grandprix-weekenden - vi ses vel?

    ---------------

    De skæve nyheder fra Spa-Francorchamps

    Formel 1-journalist Peter Nygaard med nyhederne du kun ser hos Grand Prix Tours

    Shumi fejrede 20 år i F1
    Michael Schumacher debuterede i formel 1 i Belgiens Grand Prix 1991 og 20-års jubilæet blev fejret lørdagaften. Schumi inviterede simpelt hen hele paddocken på fadøl og curry wurst i Mercedes´ motorhome og han skænkede selv de første glas. Den tidligere verdensmester kørte i løbet med en speciel hjelm, der var udsmykket med bladguld for cirka 75.000 krone.

    Tiesto og D`Ambrosio diskede op til dans
    Når vi nu er ved musikken: Bernie Ecclestone stod angiveligt for musikken da hans datter Petra blev gift i weekenden. Den gamle rocker havde hyret Eric Clapton (for 2 millioner kr) og Black Eyed Peas (2,5 millioner kr) til datterens bryllup med James Stunt. I maj arrangerede
    Bernie datterens forlovelsesparty i London - her havde han fået Rihanna til at optræde.

    Bernie sælger QPR til Tony Fernandes
    Nå - Bernie har råd til at finansiere datterens bryllup: Han har netop solgt sin andel af den engelske fodboldklub Queens Park Rangers. Bernie købte for et par år siden klubben sammen med ex-Renault teamchef Flavio Briatore. Queens Park Rangers er i denne sæson rykket op i Premiere League og klubbens værdi er derfor steget betragteligt. Grund nok til at Bernie solgte - til ingen ringere end ejeren af Team Lotus, Tony Fernandes.

    Heidfeld i højesteret
    Nick Heidfeld og hans manager var ikke imponerede over den måde Renault fyrede ham på dagen inden Belgiens Grand Prix. Sagen blev omgående indbragt for den engelske højesteret, der i første omgang gav teamet lov til at overlade Heidfelds plads til Bruno Senna i Spa-Francorchamps (om Monza). Quick-Nick forventer at være tilbage i bilen i Singapore. Hvis grise kunne flyve....


  • Sidste nyt inden F1-ferien

    03-08-2011

    VI SES EFTER F1 SOMMERFERIEN!

    Ungarns Grand Prix var det sidste løb inden formel 1-feltets tre ugers sommerferie. Løbet understregede de sidste uger udvikling i formel 1 - at Red Bull og Vettel nu er sårbare og at McLaren-Mercedes og Ferrari er på fremmarch.

    De evigt skiftende regnvejr på Hungaroring var lige noget der passede Jenson Button. Englænderen er simelthen i særklasse når det drejer sig om at få det optimale ud af svære, omskiftlige fohold, og sejren var (omtrent!) lige så flot som den han for et par måneder siden snuppede i Montreal. Lewis Hamilton i den anden McLaren-Mercedes kørte også et godt løb, men i modsætning til Button var han til tider FOR aggresiv, og det kostede den drive-through straf, der forvandlede en potentiel sejr til en af sæsonens store skuffelser.

    På en bane (og med tempareturer) der ikke passede Ferrari fik Fernando Alonso det optimale ud af Ungarns Grand Prix med en tredieplads. Der kan ventes betydeligt højere temperaturer i mange af de kommende løb, og så kan Ferrarien vise sig at være feltets pace-setter.

    Red Bull kører stadig stærkt, men bilen er ikke længere i den særklasse, der gjorde den første trediedel af sæsonen til en ren walkover for Sebatstian Vettel. Udviklingen passer helt åbenlyst ikke den unge tysker, der er begyndt at virke presset. Og så kommer fejlene!

    Efter sommerferien starter “anden halvleg” af formel 1-VM 2011 med Belgiens og Italiens Grand Prixer i henholdsvis Spa-Francorchams og Monza. Grand Prix Tours har stadig ledige pladser, og med udsigt til klassisk race på disse top klassiske baner, er der vel ikke så meget at betænke sig på: Ses vi?

    ---------------

    De skæve nyheder fra Hungaroring

    Formel 1-journalist Peter Nygaard med nyhederne du kun ser hos Grand Prix Tours

    Senna tilbage hos Lotus
    Han opnår aldrig samme klasse som sin legendariske onkel Ayrton, men Bruno Senna kan sagtens blive en habil formel 1-kører. I Ungarn ville Lotus-Renault-teamet sætte den skuffende Nick Heidfeld under pres, og overlod hans bil til Bruno under formiddags-træningen fredag. Bruno gjorde det hæderligt - og et close-up af ham i den sort- og guldfarvede Lotus ledte uvægerligt tankerne hen på onkel Ayrton, der kørte en lignende bil i 1985-85.

    Gullash hos Virgin
    Virgin-teamet er blandt de mest festglade i depotet, og hver eneste weekend har de et lokalt inspireret party. I Ungarn var det naturligvis en gullash-aften og nu håber formel 1-pressen på noget i retning af “Belgisk øl-aften) i Spa-Francorchamps og “Vino Fino” i Monza.

    Nico blev voksen
    Nico Rosberg kørte sit grandprix nummer 100 i Ungarn og det fejrede man med en reception i Mercedes´ motorhome lørdageftermiddag. “Det er et pænt, rundt tal men jubilæet betyder ikke noget specielt for mig,” sagde Nico. “Men det er bemærkelsesværdigt at min far (1982-verdensmesteren Keke) kun kørte 114 grandprixer i hele sin karriere.” Mercedes havde også noget at fejre: Det var løb nummer 100 for deres V8 formel 1-motor.

    Jenson Button blev ekstra voksen
    Et par timer senere var der reception hos Mercedes´ tidligere partner-team McLaren. Her fejrede Jenson Button sit grandrix nummer 200 og samtidig var der er mere uofficielt jubilæum: Det var fem år siden Jenson vandt sit første grandprix (for Honda på Hungaroring. Jenson er for øvrigt en af de få formel 1-kørere der har vundet løb for tre forskellige teams (Honda, Brawn og McLaren).

    Usmagelig spøg
    Jenson blev få timer efter sin jubilæumsreception udsat for en usmagelig “spøg”: Hans personlige hjemmeside blev hacket, og en historie om at han var i livsfare efter en alvorlig trafikulykke publiceret. Da hans management hørte om sagen blev siden omgående lukket ned. “Da sagen kom frem lå Jenson fredeligt og sov på sit hotel,” hed det i en udtalelse fra englænderens manager.

    Løb for en god sag
    Lørdag aften blev der afholdt endnu en afdeling af VM i formel 1-løb på Hungaroring. Masser af formel 1-folk løber mindst en gang pr. løbs-weekend banen rundt, og i Ungarn havde VM-seriens sponsor, banken UBS, udlovet 300 US Dollars for hver omgang der blev tilbagelagt. Pengene går til den britiske Make-a-Wish Foundation, der kan se frem til flere hundredetusinde kroner når sæsonen er slut. Tiden for den skæve nyhedsradaktør? 25m36.sek..

  • Nye tider fra Nürburgring

    26-07-2011

    NYE TIDER I F1

    Tysklands Grand Prix understregede at Red Bull er sårbare, at Ferrari atter er med i VM-kampen og at McLaren også er på fremmarch.

    Efter Sebastian Vettel vandt seks af de otte første løb er spændingen kommet tilbage i formel 1-VM: De sidste fire løb har har fire forskellige vindere (og Seb har kun vundet ét af dem). Og misforstå mig ikke: Alle løbene - på nær dét i Valencia - har været spændende, men nu er det også spænding om VM. Vettel, der bare for få uger siden lignede en stensikker 2011-verdensmester, er nu kommet under pres, og det skal blive spændende at se hvordan han håndterer dén oplevelse i kommende uger.

    Presset kommer både inde- og udefra. Internt i Red Bull-teamet er det lige nu Mark Webber der med to pole positions i træk er hurtigste mand. Som os der mødtes på Nürburgring snakkede om: Det handler meget om psykologi - og lige nu er Webber flyvende mens Vettel undrer sig over at han ikke længere vinder hele tiden.

    Hamiltons sejr på Nürburgring er udtryk for at McLaren er på fremmarch, men også at de kolde temperaturer passede godt til englænderens aggresive kørestil, der nærmest tæsker varme ind i dækkene.

    Det er stadig Ferraris Fernando Alonso der er den skarpeste udfordrer til Vettel og næste kapitel i dén gyser skrives allerede i den kommende weekend i Ungarn.

    Derefter går formel 1-folket på tre ugers sommerferie inden vi igen mødes i Belgien. Vi ses vel lørdag-aften i Spa-Francorchamps.

    Grand Prix Tours har vist stadig pladser...

    ---------------

    De skæve nyheder fra Nürburgring

    Formel 1-journalist Peter Nygaard med nyhederne du kun ser hos Grand Prix Tours

    Ur-kaso hos Red Bill (kapitel 117)
    Faste læsere af de skæve nyheder vil mindes hvordan der for et par år siden udbrød kaos da Casio uddelte Red Bull-ure til F1-pressen. Klog af skade havde man ændret konceptet da man på Nürburgring præsenterede det nye Red Bull-ur: Nu kunne fem af os vinde et ur i en quiz, hvor teamchef Christian Horner og  konsulent David Coulthard stillede spørgsmålene. Men igen endte det i hat-og-briller: Horner spurgte om hvor mange pole positions Red Bull havde opnået - og kunne ikke selv det korrekte svar. Et af DC´s spørgsmål blev også besvaret forkert (men alligevel præmieret). Og nej - den skæve nyhedsradaktør er ikke bitter. Bare lidt skuffet over at gå tomhændet hjem...

    Grill-aften hos Mercedes
    Der var mere styr på Mercedes´ nu traditionelle grill-aften op til det tyske Grand Prix. Hele depotet var inviteret og kørere og teamchefer fra de fleste teams mødte op til et par hyggelige timer med god mad, bier vom fass og Norbert Haug på sceen

    Bytte-bytte plader hos Virgin
    Virgin har fået en ny sponsor - MusicMagpie; et foretagende der organiserer bytning at CD´er, DVD´er og computerstil. Den nye aftale blev fejret i depotet torsdagaften, hvor F1-pressen fik mulighed for at update deres i mange tilfælde forældede musik-bibliotek. Check selv systemet på www.musicmagpie.co.uk

    Gamle mænd i gamle biler
    Mercedes startede deres hjemmebane-grandprix med et “Media Warm-Up” på den gamle Nürburgring Nordshcleife. Her fik vi blandt andet mulighed for at få “taxature” rundt på den spektakulære bane som passager hos for eksempel safatycar-kører Bernd Mayländer og eks-formel 1-kører Marcus Winkelhock. Senere fik Michael Schumacher og Nico Rosberg mulighed for at prøve den Mercedes W196 Juan-Manuel Fangio vandt VM med i 1954. “Dejligt at starte weekenden i en vinderbil,” sagde Schumi. Hvem siger tyskere ikke har humoristisk sans?

    Porsche Jubilæum med hjelm præmie
    Porsche fejrede deres Supercup løb nummer 200 på Nürburgring. Jubilæet blev markeret med en presse-brunch, hvor der blandt andet blev trukket lod om en 911 GT3 (for resten af weekenden) og en håndfuld Porschge retro-styrthjelme (til evigt eje). Som tidligere vinder af en GT3-weekend var den skæve nyhedsredaktør glad for at han “kun” vandt en hjelm: Det er SÅ svært at tølje 450 hk på de regnvåde småveje i Eifel-bjergene.

    Tom K dommer
    Tom Kristensen var med i dommerpanelet ved det tyske grandprix. Panelet består af to “embedsmænd” fra nationale automobilsportsklubber og en tidligere (eller som i Toms tilfælde nuværende) kører.