Australiens Grand Prix

TAG MED TIL DEN ANDEN SIDE AF JORDEN - Her hvor Kevin fik sin første podieplacering.

Normalt markerer Australiens Grand Prix starten på sæsonen, men i 2021 er løbet flyttet til november og er dermed i stedet ét af de tre sidste løb. Hånden på hjertet - der er ikke mange danske tilskuere til start når Formel 1 køres i Australien. Og det er egentlig en skam! Banen ligger nemlig i et smukt, velplejet parkområde tæt på centrum af Melbourne. Australierne har igen og igen vist, at de er eminente til at afvikle et så stort arrangement. Alt kører effektivt, og hele byen emmer af fest og farver. Den afslappede australske mentalitet passer perfekt til den danske, og på en eller anden måde passer det danske bare godt ind her.

GPT har typisk en god håndfuld gæster, som hvert år alligevel er på de kanter og derfor skal bruge enten entrebilletter til løbet eller et arrangement med hotel og fly. Et par gange har vi også haft større og mindre grupper til F1 i Australien. Dette kombineres oftest med en rundrejse i Australien efter løbet.

Grand Prix Tours tilbyder både entrebilletter og individuel rejse til Australiens Grand Prix. Den individuelle tur består af fly, hotel og entrebillet. Standardturen er med 6 overnatninger i Melbourne, men den kan skræddersys efter ønske og udvides med ekstra dage. Turen er uden dansk turleder.

Et løb, som byder på en fantastisk festlig stemning i hele byen netop denne weekend.

Pris fra:
1.935,-
Dage:4
Ved køb af tribunebillet bortfalder ståpladsbillet, så der kun udleveres én samlet billet. Originale entrebilletter sendes på e-mail ca. 10 dage før løbet, med mindre andet er aftalt og påført billetten.
Transportmåde:Egen transport
Bestil rejse

GPT tilbyder

GPT TILBYDER

EntreBilletter - Pakkerejser inkl. fly - skræddersyede gruppetilbud

Grand Prix Tours tilbyder både entrebilletter og individuel rejse til Australiens Grand Prix. Den individuelle tur består af fly, hotel og entrebillet - standardturen er med 6 overnatninger i Melbourne. Den kan skræddersys efter ønske og udvides med ekstra dage. Turen er uden dansk turleder. Selvom løbet foregår på den anden side af jorden, har Grand Prix Tours næsten altid lidt gæster til løbet. Et løb, som byder på en fantastisk festlig stemning i hele byen netop denne weekend.

  • Flypakke: F.eks. 16.11 til 23.11 2021 inkl fly, hotel og entrebilletter
  • Hotelpakke: 4* hotel i 5 nætter og entrebilletter 
  • Entrebillletter
  • Forlæng med rundrejse i Australien eller Asien - ring og hør mere.

F1 Banen

F1 Banen


Fakta om banen

  Løbsdag   Søndag d. 21. marts 2021
  Banenavn   Melbourne Grand Prix Circuit
  Første Grand Prix   1996
  Banelængde   5,303 km
  Antal omgange   58
  Distance   307,574 km
  Banerekord   Michael Schumacher (2004)
  Vinder 2018   Lewis Hamilton
  Vinder 2019   Valtteri Bottas


Vi anbefaler...

  • Tribune Jones - Her kommer de fedeste opbremsninger og dueller
  • Tribune PIQUET - Typisk det bedste sted på banen at overhale
  • Tribune Fangio - Se direkte ned i pitten hos de forskellige teams
     

Om banen

Formel 1 kom til Australien i 1985 og blev kørt i Adelaide, men tidligere racerkører og iværksætter, Bob Jane, drømte om et løb i Melbourne. I 1992 blev Jeff Kennett valgt til statsleder for staten Victoria med løfter om at hæve Melbournes profil. Den dag i dag ved vi, det lykkedes for ham, da den første del af denne profilering blev Australiens Grand Prix.

Aftalen med F1-organisationen blev indgået i 1993, men der var kontrakt på Adelaide indtil 1995, hvorfor Kennett havde 2 år til planlægning. Der blev anlagt en bane i Melbournes smukke park, Albert Park, der også inkluderede lukkede offentlige veje. I 1996 holdt byen første gang F1-verdensmesterskab, og det gør den stadigvæk den dag i dag. En festlig weekend hvor de hyggelige og stemningsfulde australiere i høj grad selv deltager. Og hvis nogen kan feste og fejre, så er det australiere.

Albert Park ligger få kilometer fra Melbourne downtown, og den nemmeste vej til banen går via byens udmærkede sporvognsnet, der har to stop ved banen. Selvom der i princippet er tale om en gadebane, er der masser af hurtige sving i Albert Park, og et par highspeed-passager efterfulgt af langsomme sving sørger for gode overhalingsmuligheder. Specielt S-svinget efter start/mål er spektakulært, og her er der næsten garanti for dramatik på første omgang. Der er en fantastisk stemning i Melbourne og specielt i Albert Park i Grand Prix-dagene, og Grand Prix-weekenden starter allerede torsdag med træning for de mange support-klasser.

Lokal Guide

Melbourne er hovedbyen i staten Victoria i det sydøstlige Australien. Byen har 3,5 mio. indbyggere og er den næststørste australske by kun overgået af Sydney. Byen er vært for mange store sportsbegivenheder og har en mangfoldighed af kulturelle tilbud. Det hænger i høj grad sammen med byens multietniske sammensætning, hvor indvandrere fra hele verden har skabt en by med en ganske unik atmosfære. Grækerne og italienerne har deres egen lille bykerne, men naturligvis finder du også chinatown og “boheme”-områder med kitch og kunstneriske input. 

Byens foretrukne transportmiddel er de charmerende sporvogne, som snor sig overalt i bybilledet. Blandt skyskraberne i centrum af Melbourne får du fra toppen på Rialto Towers (253 m) et dejligt overblik og en svimlende panoramaudsigt over Melbourne. Omkring centrum ligger der en række små gader med gode og hyggelige restauranter, fx i Hardware Lane og Flinders Lane. I den nordlige ende af centrum kommer du til det italienske hovedstrøg, “Lygon Street”. Her findes et sandt eldorado af barer og skønne restauranter.

I modsætning til resten af Australien er der flere fantastiske udflugtsmuligheder, som kan klares som dagsture fra Melbourne. Værd at nævne er besøg på en eller flere vingårde, en tur ad Great Ocean Road, Phillip Island med pingvin-parade, guldminebyen Ballarat, Healesville Wildlife Park og Grampians National Park. For mange turister er et besøg i en helt almindelig park speciel, da det ofte er ensbetydende med en personlig hilsen på landets måske mest kendte beboer - kænguroen.

Den lange rejsetid taget i betragtning er det en oplagt mulighed at forlænge besøget i Australien, så der også bliver tid til at opleve det vidunderlige land med en gæstfrihed uden lige. Velkommen til Melbourne - down under.

Information

Information

PRISER

Priserne er ekskl. rejseforsikring og afbestillingsforsikring, transfers, evt. enkeltværelsestillæg, og opgradering af entrebillet.
Der er ikke et fast program for turen, da denne er på individuel basis og uden dansk turleder.

Tribuner

Der er mulighed for tilkøb af tribuner. Udvalget og tillægspriser ses i trin 3 i bestillingen. Bemærk, at en bestilling først er registreret, når du i trin 3 klikker på "Gå videre" nederst på siden.

Transport

Fra Lufthavn: Der kan tilbydes shuttle-transfer fra lufthavnen til hotellet for et tillæg på kr. 400 t/r. Ønskes privat transfer fra lufthavnen, er prisen kr. 800 t/r.
Til/fra banen: Hotellerne ligger ca. 5 km fra banen Albert Park. Pga. trafikken i området ved Albert Park anbefaler vi på det kraftigste at benytte offentlig transport. Der går både busser og sporvogne direkte til banen fra centrum. 

OPHOLD UDEN F1 BILLET

Ønsker nogle personer i gruppen ikke F1 billet og transfer til F1 banen, er der et fradrag på kr. 1.300 pr. pers.

Bemærk

Det er muligt at kombinere turen med et ophold i enten Australien eller Asien - dvs. ændre rejsedage på fly, tilkøbe ekstra hotelovernatninger, tilkøbe arrangementer etc.

Visum

For danske statsborgere er der visum pligt til Australien. Dette kan ansøges elektronisk på den australske ambassades hjemmeside.
 

Afgange og priser

AfrejsedatoTransportmådeDestinationLedige pladserFra pris
13/3Egen transportF1 Australien. Entrebillet torsdag - søndag61.935,-Bestil

Indkvartering

Causeway 353 Hotel, Melbourne

Causeway 353 Hotel, Melbourne

Et stilfuldt 4* storbyhotel beliggende midt i smørhullet af Melbourne. Herfra er der blot 300 m til det travle butikscenter Bourke Street Mall og shoppinggaderne. Hotellet er omgivet af interna...