Mexicos Grand Prix
FORMEL 1 REJSE TIL MEXICO
Formel 1 løbet i Mexico City tilbydes kun som en individuel rejse, og alternativt kan der købes entrebilletter, hvis man alligevel er på de kanter. På turen er der sørget for entrebilletter, hotel og evt. også flybilletter. Der er ikke dansk turleder med til F1 i Mexico. Ved bestilling i god tid kan der selv vælges antal rejsedage, hotel etc. Standardturen er med 4 overnatninger i Mexico City. Banen ligger sydøst for centrum. Der går metro fra centrum til banen, og der kan vælges mellem 2 stationer - henholdsvis Ciudad Deportiva og Puebla.
Grand Prix Tours tilbyder på forespørgsel
- Flyarrangement af ønsket varighed
- Kombinationstur Mexico & USA af ønsket varighed
- Ønskede antal nætter på 4* hotel i Mexico City
- Entrebillet
Flyarrangement er inkl:
- Flytransport Kastrup/Billund til Mexico City t/r
- Transfer fra lufthavn til hotel t/r
- Skatter, bagage, catering mv.
- Ønskede antal nætter på 4* hotel i Mexico City
- Morgenmad på hotellet
- Entrebillet (ståplads) til F1 banen fredag, lørdag og søndag
- Velkomstgave
- Rejsegarantifond.
Prisen for hotel og entrebillet er inkl:
Ønskede antal nætter på 4* hotel i Mexico City - Entrebillet (ståplads) til F1 banen Autodrom Hermanos Rodrigues fredag, lørdag og søndag. Mulighed for tilkøb af tribuner.
Kun entrebillet:
Entrebillet (ståplads) til F1 banen Autodrom Hermanos Rodrigues fredag, lørdag og søndag. Mulighed for tilkøb af tribuner.
Priserne er ekskl. rejseforsikring og afbestillingsforsikring, transfers, evt. enkeltværelsestillæg og opgradering af entrebillet.
Der er ikke et fast program for turen, da denne er på individuel basis og uden dansk turleder.
Tribuner
Der er mulighed for tilkøb af tribuner. Udvalget og tillægspriser ses i trin 3 i bestillingen. Bemærk, at en bestilling først er registreret, når man i trin 3 klikker på "Gå videre" nederst på siden.
Transport
Autodrom Hermanos Rodrigues ligger i den sydøstlige del af Mexico City. Der går metro fra hele byen til banen. Der er 3 stationer ved F1 banen - Ciudad Deportiva og Pueblo.
Visum
For danske statsborgere er der ikke brug for visum til Mexico City. Ved ankomst får du automatisk 90 dages opholdstilladelse.
F1 banen
Fakta om banen
Løbsdag | Søndag d. 31. oktober 2021 |
Banenavn | Autodromo Hermanos Rodriguez |
Første Grand Prix | 1963 |
Banelængde | 4,304 km |
Antal omgange | 71 |
Distance | 305,354 km |
Banerekord | Nico Rosberg (2015) |
Vinder 2016 | Lewis Hamilton |
Vinder 2017 | Max Verstappen |
Vinder 2018 | Max Verstappen |
Vi anbefaler
- Tribune 15 - Her er stemningen vildere end på alle andre F1 baner
- Tribune 5 - God oversigt over starten og de mange overhalinger
Om banen
Efter 23 års fravær kom Mexicos Grand Prix tilbage i F1 kalenderen, da arrangørerne underskrev en fem-årig aftale om at køre F1 løbet på Autodromo Hermanos Rodrigues i selveste Mexico City.
Banen er blevet ændret og moderniseret en anelse set i forhold til banens udseende, da den sidst blev anvendt i 1992. Bl.a. er banens berygtede og ultrahurtige højresving i slutningen af en runde blevet ændret lidt, ligesom asfalten og underlaget har fået en kærlig hånd. Men også renovering af både tilskuerpladser og pitområdet var nødvendigt for at overholde FIA's stramme reglement.
Løbet bliver afholdt lige efter det amerikanske Grand Prix, så hele F1 "cirkuset" ikke skal flytte om på denne side af kloden en ekstra gang.
Autodromo Hermanos Rodrigues er beliggende i den offentlige park Magdalena Mixhuca Sports City i den sydøstlige del af Mexico City. Banen blev bygget i 1959. Kort efter indvielsen mistede køreren Ricardo Rodrigues sit liv i et løb. Deraf navnet. Løbet køres i 2.285 m højde, hvor luften er væsentlig tyndere end normalt, og dette vil skabe problemer for kørerne. Banens sidste store 180 graders kurve er både super hurtig og ekstrem farlig - dog ændret en anelse i 2015. Kurven er lidt blødere end en lignende kurve på Monza. Dette betyder, at der lige gives lidt mere gas og fart - og det gør svinget farligere. Det var iøvrigt her, unge Rodrigues kørte galt. Efter kurven kommer langsiden på godt 1,2 km, hvor max hasigheden nærmer sig 320 km/t.
Interessen for F1 i Mexico er steget voldsomt i de seneste år. Dette skyldes i særlig grad debuten i 2011 af Sergio Perez, som i år kører for Force India. Det er iøvrigt den kører, som danske Kevin Magnussen tog sæde fra hos McLaren til sæsonstart i 2014. Begivenheden er stor for mexicanerne, som gerne vil vise verden, hvad Mexico står for i dag. Arrangørerne håber, at løbet kan tiltrække ca.180.000 tilskuere i løbet af de 3 dage, løbet varer. Med knap 9 mio. indbyggere i Mexico City er der trods alt en del mennesker at tage af - og det er en befolkning, som langsomt bliver rigere.
Lokal Guide
Mexico City er en af verdens største byer og en af verdens hurtigst voksende byer. I 1950 havde byen omkring 3 millioner indbyggere. I 2000 var det anslåede indbyggertal i selve Mexico City 18.131.000. Det anslås, at indbyggertallet i Stor-Mexico City er helt oppe på 28 millioner i et byområde, der dækker et areal på omkring 5.000 km². De vilde bjerge, der omslutter byen, virker som kanten af en skål og er medvirkende til byens alvorlige luftforureningsproblem.
En fascinerende storby som næsten kan tage pusten fra enhver. Men det behøver den nu ikke. De mest besøgte turistattraktioner i Mexico City er koncentreret i det historiske centrum; herunder Plaza de la Constitucion eller Zocalo, National Palace, Metropolitan Cathedral, Templo Mayor, Palace of Fine Arts og Alameda Park. Et par blokke nord for Palace of Fine Arts, ved Plaza Garibaldi, er et af de bedste steder i Mexico City at høre levende mariachi musik.
Du vil også ønske at udforske kvartererne Zona Rosa, Roma, Condesa, Coyoacan og San Angel. Her finder du dejlige parker, pladser, butikker, markeder og caféer. Nogle af de bedste turistattraktioner i Mexico City er disse kunstneriske kvarterer - herunder også det trendy posh kvarter Polanco, hvor du finder nogle af Mexico Citys bedste natklubber og smarteste restauranter.
Lidt udenfor centrum ligger den gamle aztekiske by Tenochtitlan. Her blev Mexico City oprindeligt bygget i dalen af den gamle sø Texcoco. Aztekerne byggede et indviklet netværk af kanaler til at navigere i byen. Efter ankomsten af spanierne i 1519 blev de fleste af de aztekiske strukturer og kanaler ødelagt og erstattet med moderne veje og bygninger. Historieelskere vil finde de bedste resterende eksempler på gamle Azteker-bygninger i den sydlige Xochimilco-bydel og 50 km nordøst for byen på Teotihuacáns arkæologiske sted. I Xochimilco kan du leje en farverig trajinera (træbåd) til at turnere kanaler og have.