Aserbajdsjans Grand Prix

FORMEL 1 REJSE TIL ASERBAJDSJAN

Her er chancen for at kombinere fart og fede racere med oplevelsen af et rejsemål, de færreste danskere har besøgt!
Aserbajdsjan var den nye dreng i klassen i 2016, hvor hovedstaden Baku blev lagt ind i Formel 1-kalenderen. Løbet har været en stor succes de fire første år, og i 2017 fik Kevin Magnussen sågar points på banen.
Det er byens gader, der lægger asfalt til, og det er en del af forklaringen på succesen. Dette er nemlig et af sæsonens hurtigste gadeløb. Den historiske bymidte, de imponerende regeringsbygninger og den smukke strandpromenade danner tilsammen en fantastisk baggrund for løbet. Banen, der er designet af den velkendte Formel 1-arkitekt, Hermann Tilke, har bl.a. en ekstremt smal opadgående sektion ved den gamle bymur, hvor kørerne med den bedste præcision og det største mod vil blive belønnet, samt en mere end to kilometer lang strækning langs vandet med gode accelerationsmuligheder. Her får bilerne virkelig chancen for at komme op i topfart til stor glæde for både kørere og tilskuere.

Baku er en storby i svøb, beliggende ved det Kaspiske Hav. Den byder på alt lige fra moderne højhuse til den historiske befæstede by, der er på UNESCOs verdensarvsliste. Udover den gamle, velbevarede bydel med paladserne og markedspladserne, er Jomfrutårnet, Fire Mountain og Ateshgah Ildtemplet også et besøg værd.

Grand Prix Tours tilbyder

  • Flyarrangement 02.06 2021 - 07.06 2021 fra København
  • Entrebilletter 

 

Prisen for flyarrangement er inkl:

  • Fly fra Kastrup til Baku t/r
  • 20 kg bagage og 10 kg håndbagage
  • Transfer fra lufthavn til hotel t/r
  • 4 nætter på 4* Sapphire Bayil Hotel
  • Sen udcheckning den sidste dag
  • Morgenmad på hotellet
  • Entrebillet og plads på tribune Filarmoniya fredag, lørdag og søndag
  • Dansk turleder
  • RaceNight med F1-ekspert Peter Nygaard
  • Velkomstgave
  • Rejsegarantifond


Priserne er ekskl.
Rejseforsikring og afbestillingsforsikring, evt. enkeltværelsestillæg og øvrige tribuner.

Tribuner

Der er mulighed for tilkøb af andre tribuner. Udvalget og tillægspriser ses i trin 3 i bestillingen. Bemærk, at en bestilling først er registreret, når du i trin 3 klikker på "Gå videre" nederst på siden.

transport

Transfer fra lufthavn til hotel og retur er inklusive.
I Baku bor vi centralt i byen, blot nogle km fra banen. Transport imellem hotel og bane klares derfor lettest med offentlig transport - bus eller metro - eller på gåben. Det giver en frihed til let at komme tilbage til hotellet i løbet af dagen, hvis man ønsker dette.

Visum

Der er visumpligt for danske statsborgere. Rejsen er eksklusive visum. Visum kan søges online og koster (pr. 18.10.2019) ca. 20 USD. Der må påberegnes en ekspeditionstid på ca. 3-5 hverdage.

Status:
Ring for priser på 70 20 63 83

Program

Program for flyarrangement

Dag Program
Onsdag 02.06 Kl. 19.30 - Afrejse fra Kastrup 
 
Torsdag 03.06

Kl. 03.20 - Ankomst Baku 
Ved ankomst modtages du af en lokal repræsentant, som sørger for transfer til hotellet. Køreturen er ca. 50 minutter.
På hotellet står værelserne klar.

Morgenmad på hotellet.

Kl. 14.00 - 22.00   Aktiviteter og underholdning på banen
Kl. 14.00 - 15.30   Pitwalk er åben for gæster med tribunebilletter (inkl. i prisen)
Bemærk - der køres også Formel 2 i løbet af weeekenden i Baku.

Fredag 04.06  Morgenmad på hotellet.

Kl. 11.00 - 16.00   Autografsessions på F1 banen.
Kl. 13.00 - 14.30   F1 første træning
Kl. 17.00 - 18.30.  F1 anden træning
Kl. 20.00 - 23.00.  Koncerter

Dagen er til disposition til enten at opleve træning på banen eller selve Baku.
Da hotellet ligger centralt i byen, tæt på banen, er det let at tage sig frem og tilbage med offentlig transport eller på gåben.
Lørdag 05.06 Morgenmad på hotellet.
Da hotellet ligger centralt i byen, tæt på banen, er det let at tage sig frem og tilbage med offentlig transport eller på gåben.                       
Der vil være træning på banen denne dag og løb i andre klasser samt selvfølgelig F1-kvalifikationen. 

Kl. 10.00.  Gaten åbner og der vil være liv i "fan-zonen" hele dagen og aftenen.
Kl. 14.00 - 15.00   F1 tredje træning
Kl. 17.00 - 18.00.  F1 kvalifikation
Kl. 20.30 - 23.00.  Koncerter

Om aftenen er der RaceNight med F1-ekspert og fotograf Peter Nygaard på hotellet. Tidspunkt oplyses af turlederen.
Søndag 06.06 Morgenmad på hotellet.
Da hotellet ligger centralt i byen, tæt på banen, er det let at tage sig frem og tilbage med offentlig transport eller på gåben.                       

Kl. 10.00.               Gaten åber til "fan-zonen"
Kl. 11.00 - 16.00.  Autografsessions på F1 banen
Kl. 16.10                Formel 1 Baku start.
Kl. 21.00.               Koncerter
 
Mandag 07.06

Kl. 01.00 - Transfer til lufthavnen
Kl. 04.10 - Hjemrejse til Kastrup
Kl. 08.25 - Ankomst Kastrup

GENEREL INFO Mødetid i lufthavnen er 2 timer før afrejse. Jeres entrebilletter til banen fremsendes med post ca. 1 uge inden afrejse. 
Husk Visum til turen.

Forbehold for ændringer.

F1 Banen

F1 Banen


Fakta om banen

  Løbsdag   Søndag d. 06. juni 2021
  Banenavn   Baku City Circuit
  Første Grand Prix   2016
  Banelængde   6,003 km
  Antal omgange   51
  Distance   306,049 km
  Banerekord   Charles Leclerc (2019)
  Vinder 2018   Lewis Hamilton
  Vinder 2019   Valterri Bottas

Vi anbefaler

  • Tribune Absheron E - Oplev den dramatiske start og gode overhalinger
  • Tribune Icheri Shaher - Mærk den fede stemning i den gamle bydel

Om banen

I 2016-sæsonen oplevede Aserbajdsjan deres første Formel 1 løb. Løbet finder sted i hovedstaden Baku, som ligger smukt ud til Det Kaspiske Hav. Her kan du opleve F1 kalenderens hurtigste street-race bane, som er designet af den berømte F1-arkitekt Hermann Tilke. Opgaven var simpel.... Aserbajdsjans sportsminister gav Tilke frie hænder - eneste krav til jobbet var, at banen skulle være så unik, at Baku på rekordtid ville etablere sig som en af ​​de mest spændende og udfordrende baner i F1-kalenderen. Én som både fans og kørere er begejstrede for....

Vigtigt var også, at Baku fik en street-race bane, som fremviser det bedste og det smukkeste af byen - og det mål må i høj grad siges at være nået. Verden kan nu se, hvilken interessant by Baku er, når de følger F1. 

Tilkes design har formået at forbinde byens charmerende sektorer til en bane, som har ekstremt fine ligeud strækninger kombineret med krævende sving. Banen er  særdeles bynær, og i forbindelse med løbet er hele byen en del af F1 atmosfæren. Byens historiske centrum, den smukke strandpromenade og de imponerende regeringshuse kombineres med banen og giver noget nær den perfekte kulisse for det spektakulære race.

Street-race har altid en række udfordringer, hvad angår design, da man i store træk skal benytte de eksisterende gader, men der har været gode muligheder for at indarbejde nogle unikke funktioner, der gør forholdene fantastiske for både raceteams og tilskuere. 

For eksempel viser den ekstremt smalle opadgående gade ved de gamle bymure, at kørerne skal være forsigtige og præcise i høj fart - de belønnes godt for deres nøjagtighed. Samtidig er den 2,2 km lange strækning langs promenaden, hvor bilerne kører fladt ud med meget høje tophastigheder, et utroligt skue for tilskuere og seerne hjemme i stuerne.

Indkvartering