04-02-2016: Kevin Magnussen er tilbage...
Kevin magnussen er tilbage i feltet
Af Formel 1 journalist Peter Nygaard, Danmark
Kevin Magnussen er tilbage I feltet – endda som førstekører for det nye Renault-team. Den franske fabrik vender tilbage til formel 1 efter en længere pause, og de tidligere verdensmestre har en mission: De vil vinde VM igen – og gerne med K-Mag I cockpittet! Rejsen mod grandprix-sejre og VM-titler indledes i år, og det bliver fascinerende at se den unge dansker i nye kampe med verdens bedste racerkørere. Mon der er et lille regnskab der skal gøres op med McLaren? Findt selv ud af det på alverdens formel 1-baner.
Men også uden de rød-hvide briller tegner 2016 til at blive et stort formel 1-år.
Det dominerende Mercedes-team kom i løbet af 2015 under større og større pres fra Ferrari, og derfor vil 2016 efter al sandsynlighed udvikle sig til en klassisk duel mellem de tyske Sølvpile og Italiens Stejlende Hingst.
Udsigterne bliver endnu mere spændende af den interne kamp i Mercedes-teamet. Lewis Hamilton vandt fortjent VM 2015, men i den sidste fjerdedel af sæsonen var Nico Rosberg den hurtigste Mercedes-kører. Tyskeren kører derfor ind i 2016 med et mentalt forspring, og det bliver spændende at se, hvordan Hamilton håndterer det interne pres fra Mercedes-makkeren. Det ligner en team-duel a la Ayrton Senna/Alain Prost hos McLaren tilbage i slut-1980´erne!
Hos Ferrari har Sebastian Vettel for længst etableret sig som enevældig førstekører, og dén strategi kan få afgørende indflydelse på VM-kampen: Mens Rosberg og Hamilton tager point fra hinanden, kan Vettel køre direkte mod titlen uden at skulle bekymre sig om teamkammerat Kimi Raikkonen.
Lidt længere nede i feltet vil et bredt og stærkt midterfelt sørge for masser af dramatisk race. Williams, Red Bull, Force India og det nye Renault-team vil kæmpe hårdt om at blive ’best-of-the-rest’ efter Mercedes og Ferrari. Toro Rosso kan også blande sig i denne kamp: I 2015 var de unge debutanter Max Verstappen (nu er han fyldt 18!) og Carlos Sainz Jr to af de mest spektakulære og aggressive kørere i feltet. Med en sæsons erfaring kan de i 2016 for alvor udfordre de etablerede stjerner.
Du skal opleve den intense formel 1-sæson 2016 sammen med Grand Prix Tours. Vi er Danmarks mest erfarne racer-rejsebureau, og vi er tættere på begivenhederne, end alle andre operatører. Danmarks eneste professionelle formel 1-journalist Peter Nygaard er med til alle løb, og rapporterer til vores hjemmeside og Facebook-side. Han er også med på vores populære Race Nights op til hvert grandprix, hvor han underholder med baggrundsviden og anekdoter fra paddocken. Mens andre læner sig op af hobby-journalister og pseudo-eksperter, er Peter ’the-real-deal’ – han har overværet mere end 500 grandprix´er.
Vi ses til formel 1 2016!