13-10-2019: MERCEDES HAR VUNDET VM
Formel 1
VM 2019 bølger frem og tilbage: Mercedes og Ferrari skiftes til at vinde, og en gang i mellem kommer Red Bull også til fadet. Men set hen over hele sæsonen har Mercedes været stærkest, og det var derfor fuldt fortjent, at det tyske team sikrede sig konstruktør-VM (for sjette gang i træk!) i Suzuka. Her var det for en gangs skyld Valtteri Bottas, der var hurtigste Mercedes-kører. Ferrari snuppede som der efterhånden er tradition for første startrække, men med en kanonstart tog Bottas føringen ind i første sving. Han holdt sig i front resten af eftermiddagen, og med finnens sejr og en ikke specielt imponerende tredjeplads til Lewis Hamilton, var VM-titlen 2019 i hus. Sebastian Vettel, der startede fra pole position, kom dårligt afsted, og tabte reelt løbet på de første meter. Den anden Ferrari med Charles Leclerc mistede alle chancer med et dumt sammenstød med Max Verstappen allerede på første omgang.
Nu venter Mexico – og lige efter USA, hvor der både er Race Night og Haas Fan Fest. Howdy, partners – vi ses i Texas!
DE SKÆVE NYHEDER FRA SUZUKA
VERSTAPPEN I VETERAN-HONDAHonda´s motorsportsafdeling har i år 60-års jubilæum, og det markerede man i ugen op til Japans Grand Prix. Her blev Max Verstappen sluppet løs i fabrikkens første Formel 1 vinder fra 1965. ”Det var sjovt at køre F1 med koblingspedal og gearskift – og uden sikkerhedsseler”, fortalte Max. |
||
FORMEL 1 PÅ STEJLKURVEHonda luftede også en moderne Red Bull-racer på deres eget testanlæg i Tochigi, der blandt andet inkluderer et par stejlkurver. Her fyrede Max Verstappen Red Bull´s RB7-model fra 2011 af. |
||
DE VILDESTE FANSSuzuka byder år efter år på VM-seriens vildeste fans. 2019 var ingen undtagelse – se bare denne flok af bindegale japanske Formel 1 fans. Man kan ikke andet end have respekt for dem. Og knuselske dem! |
||
|
HAGIBIS VAR NÅDIGTyfonen Hagibis havde direkte kurs mod Suzuka, og F1-organisationen aflyste derfor alt aktivitet på banen lørdag. Men Hagibis var nådig mod Formel 1, og tog i sidste øjeblik en nordligere retning end først antaget. Alligevel fik F1-folket en hel dag på små, kedelige hotelværelser. Og supermarkederne var tomme efter en omfattende tyfon-hamstring! |
|
STILLE PARTY-ZONE I SUZUKAMåske var det Hagibis? Eller jetlag? I hvert fald var der ikke meget fest og farver over Japans Grand Prix. Stemningen var langt fra de gode gamle dage, hvor Suzuka-weekenden altid inkluderede mindst et besøg i den legendariske karaoke-bar Log Cabin (hvor både David Coulthard og Jacques Villeneuve er blevet kronraget – seriously!). Til gengæld har Glas & Gæster redaktionen allerede modtaget den første party-invite til det kommende grandprix i Mexico! |
||
YAMAMOTO AFLØSTE GASLY I FP1Naoki Yamamoto, der har vundet det japanske Super Formula-mesterskab to gange, kørte Pierre Gasly´s Toro Rosso i fredagens FP1-træning. Yamamoto, der støttes af Toro Rossos motor-partner Honda, er også med i det japanske GT-mesterskab, hvor han har Jenson Button som codriver. Den 31-årige japaner anses ikke for at kandidere til en fast plads hos Toro Rosso i 2020, men var alligevel vildt populær hos de lokale medier. |
||
PIRELLI KLAR MED LAV-PROFILI ugen op til Japans Grand Prix havde Pirelli travlt med at teste deres 2020-dæk på Circuit da Barcelona-Catalunya. Mercedes (Esteban Ocon), Ferrari (Sebastian Vettel) og Red Bull (Alexander Albon) deltog i testen af de nye dæk, som Haas-boss Guenther Steiner og mange andre håber vil være mere forudsigelige end 2019-dækkene. Samtidig fortsatte Pirelli testarbejdet med de nye 18-tommers lav-profil dæk, der indføres i 2021. |
||
RACE-NIGHT – DOUBLE WHOPPER I ABU DHABIVi ser allerede nu frem til sæsonfinalen i Abu Dhabi. Her har vi vores traditionelle Race-night fredag aften, hvor Jan Magnussen er gæstestjerne. Hvorfor fredag? Fordi vi lørdag har et eksklusivt special-arrangement med ”Magnussen & Søn”. Yeps – Kevin og Jan Magnussen møder op hos Grand Prix Tours i Yas Marina. Mere info på www.gptours.dk |
||
2020-SALGET ER I GANGOg når vi nu er i promo-afdelingen: Salget af rejser til Formel 1 sæsonen 2020 er allerede i gang. Vil du med? Til det nye løb i Vietnam? Til Verstappen-festen i Holland? Eller et af de 20 andre løb? Se mere på www.gptours.dk |
||
KOM TIL FORMEL 1 FOREDRAG I KØBENHAVNI den kommende weekend er det tid til rejsemessen for kvalitetsrejser i Øksnehallen i København. Grand Prix Tours er med – og lørdag klokken 15.40 holder redaktøren af de skæve nyheder aka Peter Nygaard foredrag om Formel 1. Han kommer direkte fra Japan, og fortæller om hvad man kan forvente af 2020-sæsonen – og hvilke løb han vil foreslå, du besøger næste år. Mere info på www.vagabond.info/messer |