15-05-2017: En klassisk Formel 1 sæson.
EN klassisk Formel-1 sæson.
Formel 1-journalist Peter Nygaard rapporterer fra Montmelo
2017 er efter min mening allerede en klassisk Formel 1-sæson. Jeg havde frygtet, at de mange updates der kom på banen ved Spaniens Grand Prix kunne forrykke det uhyre lige forhold mellem Mercedes og Ferrari, der prægede årets første fire løb. Men bare rolig: De to storhold er kun blevet endnu mere jævnbyrdige, og Mercedes måtte gribe dybt i skuffen med taktiske trick for at sikre Lewis Hamilton sejren på Circuit de Barcelona-Catalunya: Det var primært fordi Valtteri Bottas i den anden Mercedes formåede at sinke Sebastia Vettel, at det blev Mercedes og ikke Ferrari der vandt det spanske grandprix.
Og det bliver endnu bedre: Red Bull har med deres modifikationer lukket noget af hullet op til Mercedes og Ferrari, og derfor kan Daniel Ricciardo og Max Verstappen måske snart blande sig i kampen om grandprix-sejre.
Og læg mærke til, at der var kørere fra alle tre teams på podiet i Spanien – hvor tit har vi oplevet tre kørere fra tre teams på sejrskamplen i de seneste år? (for statistik-nørder – vi havde det også i Kina i år!)
Kevin Magnussen imponerede igen i Spanien. Han var markant hurtigere end Haas-makker Romain Grosjean i Rusland for 14 dage siden, og selvom franskmanden fik reduceret afstanden til danskeren i Spanien, var det stadig K-Mag, der var hurtigste Haas-kører.
Han var på vej mod en solid niendeplads i Spanien, da et sammenstød med Daniil Kvyat kort før mål kostede ham en punktering og alle chancer for VM-point.
Drønærgerligt – men det lover godt for fremtiden, og i alle tilfælde er det imponerende så hurtigt, Kevin Magnussen har udfordret Romain Grosjeans førstekører-status.
Allerede i næste uge venter Monacos Grand Prix i Monte Carlo, der er en af K-Mags yndlingsbaner. Jeg skal naturligvis derned, og vil opfordre alle danske F1-fans til også at tage turen til det lille fyrstendømme: Der er lagt op til en ny gyser i toppen. Og VM-point til K-Mag…
De skæve nyheder fra SPANIEN
lewis i jalousi-dramaLewis Hamilton havde sin bedste ven, bulldoggen Roscoe, med til den officielle pressekonference op til løbet i Spanien. Marcus Ericsson var også med til seancen, og pludselig var det som om Roscoe fik en ny bedsteste ven: Kræet blev til Lewis´ åbenlyse irritation forelsket i svenskeren flotte ben. . |
||
Fodboldspillere i gokortDen spanske bank og Ferrari-sponsor Santander arrangerede torsdag en trekamp mellem Ferrari-kørerne Sebastian Vettel, Kimi Raikkonen og Marc Gene og de tidligere La Liga-stjerner Fernando Morientes, Christian Karembau og Marcos Senna. De blev opdelt i tre teams, og kæmpede i gokart, fodbold og en quiz om Formel 1 og La Liga. Raikkonen/Karembeu vandt overlegent. |
||
Kimi kan spille fodboldUnder Santander-arrangementet udviste Kimi Raikkonen et hidtil ukendt talent for fodbold. Efter en række flotte frispilninger fra Karembeu scorede finnen et hattrick, der blev afgørende for hele turneringen.. |
||
Red Bull Chill-outRed Bull og Toro Rosso markerede starten på den europæiske F1-sæson ved lørdag at invitere til drinks og tapas. Arrangementet, der fandt sted i energidrik-koncernens omrejsende Energy Station, blev officielt kaldt Casa 13. Don´t ask… |
||
Who works in F1?Rolex præsenterede fredag aften den nye 2017-udgave af opslagsværket ’Who Works in F1’. Her er der information om de fleste af dem, der virkelig arbejder i sporten – mekanikere over teamchefer til journalister og fotografer. |
||
Run the TrackFormel 1-paddockens løbeklub Run That Track fik i Barcelona konkurrence af et lignende koncept: Run The Track gav alle fans for at løbe på Circuit de Barcelona-Catalunya lørdag aften klokken 20.00 |
||
Paddocken - nu med barHeineken, der er en mere og mere markant Formel 1-sponsor, havde oprettet et bar i paddocken. Her serverede man bryggeriets nye alkoholfrie øl med det passende navn 0,0 MAXX. |
||
to-sædede f1-bilerDe to-sædede Formel 1-racer Minardi-teamet byggede for mere end 10 år siden gjorde comeback i Barcelona. Det er planen at de skal bruges til VIPs og konkurrencevindere ved en række løb i år – og så indsættes gennem hele 2018-sæsonen. |
||
frivillige hædresFredag hædrede det internationale bilsportsforbund FIA de tusindvis af frivillige, der skal til for at få et Formel 1-løb på banen. Seancen sluttede med et foto-shoot på start/mål-langsiden, hvor samtlige F1-kørere også stillede op sammen med de spanske marshals. |
||
race night større end nogensindeVores Race Night i Santa Susanna blev med mere end 200 gæster vores hidtil største. Jan Magnussen stillede op som gæstestjerne, og vil også være med ved en række kommende løb. |