Flere nyheder
Endnu et skridt mod VM
31-10-2016
Endnu et skridt mod VM
Formel 1-journalist Peter Nygaard rapporterer fra Mexico City.
Lewis Hamilton vandt igen, Nico Rosberg blev nummer to igen, Sebastian Vettel brokkede sig igen – alt var omtrent som det plejede at være, da Mexicos Grand Prix blev kørt søndag foran 135.000 tilskuere.
Og dog: Selvom Hamilton vandt, kom Rosberg reelt nærmere på sin første VM-titel. Han er stadig 19 point foran Hamilton, og kan sikre sig verdensmesterskabet i det kommende løb i Sao Paulo, Brasilien.
Bag de overlegne Mercedes´er blev der kæmpet intensivt, og det føg gennem luften med beskyldninger om ’uren kørsel’. Vettel, der i første omgang arvede tredjepladsen fordi Verstappen fik en tidsstraf, blev efter løbet selv straffet, så i det officielle resultat får Daniel Ricardo tredjepladsen.
Det er efterhånden tydeligt, at der er behov for at få renset luften og skærpet nogle regler – forhåbentlig sker det inden nogen kommer til skade.
For Kevin Magnussen blev Mexicos Grand Prix en blandet fornøjelse. Han kvalificerede sig på en flot 14.-plads, men i løbet blev han fanget på en forkert strategi, der tillod bland andre Jolyon Palmer at komme forbi ham. En 17.-plads var bestemt ikke hvad K-Mag kom til Mexico for, men med de kort han blev spillet, var resultatet ok.
OG – han ser ud til at fortsætte i Formel 1 2017. Mere nyt ved vores næste race-night i Abu Dhabi!
De skæve nyheder fra MExico City
MAX ATTACK MED DØDSMASKE
Red Bull-kørerne Max Verstappen og Daniel Ricardo mødte torsdag op i paddocken med ’dødsmasker’. Udsmykningen var en inspireret af Allehelgens Aften, der er den største helligdag i Mexico..FORMIDDAGS-BLADE I KAMP
Der var gaver til F1-journalisterne – en mexicansk bryder-maske! Da arrangørerne også havde placeret en bryder-ring i paddocken, kunne kampen mellem BT og Ekstra Bladet næsten ikke undgå at nå nye højder.PRIS TIL TODT OG FRUEN
FIA-Præsident (og tidligere Ferrari-teamchef) Jean Todt blev op til Mexicos Grand Prix hædret med FN´s pris for humanitært arbejde. Han deler prisen, der blev uddelt af FN´s Association of New York, med sin kæreste, skuespillerinden Michelle Yeoh (tidligere James Bond-babe). Parret får prisen for deres arbejde med at øge trafiksikkerheden på alverdens veje.KIMI VISER NYE TALENTER
Ferrari ville skabe lidt Mexico-stemning, og fik deres kørere til at forsøge sig som trompet-spillere i et lokalt mariachi-band. Kimi Raikkonen tog det mest alvorligt: ’Leave him alone – he knows what he is doing.’….KIMI OG FREMTIDEN
Kimi Raikkonen, der som bekendt elsker PR-arbejde, var også sendt i front af Ferrari, da Shell inviterede til pressemøde om fremtidens brændstofbesparende biler. Mødet fandt sted på Mexico City´s UNAM-universitet, hvor Kimi fik en tur i en af prototyperne til fremtidens biler..PRIS FOR F1: 70.000/MIN.
Det vakte opsigt, da Force India i foråret annoncerede Alfonso Celis som tredjekører, for mexicaneren har ikke brilleret i klasserne under Formel 1. Men i Mexico fik jeg lidt mere baggrund på unge Celis: Han er søn af en ekstremt velhavende forretningsmand – der lægger en million US Dollars hver gang sønnike kører en FP1-træning. Det giver en minutpris på cirka 70.000 kroner – også for de minutter han holder i pitten...FELIPE I PRIVAT-JET
Felipe Massa har også en velhavende omgangskreds. Han blev sammen med sin familie fløjet fra Brasilien til Austin, derfra til Miami og videre til Mexico City og så hjem til Brasilien igen i en vens privat-jet. Massa stopper som bekendt i Formel 1 efter sæsonen, men stiller i januar op i ’Race of Champions’ i Miami mod blandt andre Tom Kristensen. Se mere på www.gptours.dk.NYE BOWSER TIL FORCE INDIA
Force India indgik i Mexico en ny sponsoraftale med jeans-firmaet Levi´s. Aftalen gælder dét teamet kalder den ’latinamerikanske F1-sæson’ – det vil sige løbene i Mexico og Brasilien.BERNIE HAVDE FØDSELSDAG
Bernie Ecclestone fejrede sin 86-års fødselsdag i Mexico. Festlighederne toppede, da han indtog bryderingen i paddocken med en flok lokale wrestling-stjerner. Det kunne utvivlsomt have kastet rundt med Mr E, men udviste behørig respekt for den lille, store F1-boss.Stjernekrigen fortsætter
24-10-2016
stjernekrigen fortsætter
Formel 1-journalist Peter Nygaard rapporterer fra Texas.
Med sejren i Austin holdt Lewis Hamilton liv i sine VM-chancer – men med andenpladsen beholdt Nico Rosberg favoritværdigheden: Tyskeren kan stadig vinde titlen, hvis han slutter på andenpladsen i sæsonens tre sidste løb.
Hamilton har altid befundet sig godt på Circuit of the Americas, og han var hurtigste Mercedes-kører gennem næsten hele weekenden. Men med VM-titlen i baghovedet – og visheden om at andenpladser fra nu af er nok – virkede Rosberg heller ikke særlig aggressiv. I alle tilfælde er VM-duellen kun blevet endnu mere spændende, og jeg glæder mig til de tre næste løb – og allermest finalen i Abu Dhabi.
Løbet i Austin understregede, at Red Bull nu er første-udfordrer til Mercedes. Udviklingen skyldes ikke mindst den imponerende udvikling der er sket med Renault-motoren, der nu virker til at være omtrent på niveau med Ferrari – og dermed lidt efter Mercedes men foran Honda.
Desværre får Renaults eget team ikke meget ud af den forbedrede motor. Det er tydeligt, at man nu bare vil have 2016 overstået, og det er derfor ikke underligt, at Kevin Magnussen og Jolyon Palmer til tider virker frustrerede. I Austin brokkede englænderen, der ellers er en ægte gentleman, sig for eksempel højlydt over pit-radioen fordi teamledelsen ikke ville hjælpe ham fordi Magnussen, der var på en anden strategi.
Danskeren kørte en flot løb, og satte dagens hurtigste topfart, der understregede styrken i Renault-motoren. Han kom i mål på 11.-pladsen, men fik efterfølgende en tidsstraf på fem sekunder for at have været udenfor banen i en tæt duel med Daniil Kvyat.
Straffen sendte ham tilbage på 12.-pladsen, men weekenden i Austin gav til gengæld flere indikationer om at Kevin Magnussen fortsætter i teamet, men det kan vi jo tale om til Race Night i Abu Dhabi?
De skæve nyheder fra prærien
RICCIARDO PÅ LANDET
Red Bull sendte i ugen op til løbet på Circuit of the Americas Daniel Ricardo i praktik på en ægte Texas-ranch. ”Helt fint – jeg elsker livet på landet,” sagde den altid smilende australier om sin ’Howdy, partner’-oplevelse.LEWIS – NU MED SELFIE-ASSISTENT
Efter balladen i Suzuka, hvor han tilbragte hovedparten af det officielle FIA-pressemøde med at lege med sin telefon og senere udvandrede fra en Mercedes medie-briefing, skulle Lewis Hamilton rette op på sit anstrengte forhold til F1-journalisterne i Austin. Han turde derfor ikke tage sin evindelige selfie, men fik overtalt stakkel Romain Grosjean til det…LEWIS – NU SOM TV-STAR
Nå – vi skal ikke være så hårde ved stakkels Lewis. Med Nico Rosberg på vej mod VM har han det hårdt nok i forvejen… Så lad os nøjes med at rose ham for at bringe Formel 1 ud til nye seere, da han i ugen op til løbet i Austin var en ganske charmerende gæst ved et af USA´s mest populære TV-shows, ’Ellen’ med Ellen DeGeneres.LEWIS – NU MED ENDNU MERE BLÆK
Lewis Hamilton (jeg lover, det er den sidste historie om ham i denne uge!) har også haft travlt med at filme en ny reklame for printer-firmaet Epson, der er en af Mercedes´ sponsorer. I filmen bliver verdensmesteren overhældt med 400 liter printer-blæk. ”Det var sjovt – jeg kan jo godt lide at gøre tingene lidt anderledes,” sagde Lewis om filmoptagelserne. Nu er vores verdensmester jo også godt ’blækket til’ i forvejen….ALT OM F1
Her er løsningen hvis du vil vide alt – ALT! – om Formel 1: Den nye bog ’Formula 1 – The Knowledge’ giver på 434 sider et komplet og anderles overblik over sporten. Der er masser af spændende og overraskende facts i det imponerende opslagsværk – med mere en 1000 afsnit om kørere, biler, motorer og baner. Kort sagt: Et uundværligt opslagsværk, der kan købes via websiten www.f1knowledge.com..TAYLOR SWIFT PÅ PRÆRIEN
Arrangørerne på Circuit of the Americas lavede en genistreg, da hyrede Taylor Swift til deres grandprix-koncert lørdag aften: Mere end 80.000 tilskuere købte Formel 1-billetter for at se den amerikanske pop-dronning.
Efter løbet var det i øvrigt Usher (der også var på plakaten ved Malaysias Grand Prix) der spillede op til asfaltbal..FORMEL 1 – NU MED BUTLER
Den skotske skuespiller Gerard Butler var gæst hos Red Bull-teamet under det amerikanske grandprix. Mercedes havde også fint besøg i pitten, hvor tennisstjernen Venus Williams fik Lewis Hamilton til at ligne en dværg.GROSJEAN RUNDER ET SKRAPT SVING
Romain Grosjean kørte i Austin sit grandprix nummer 100 og det blev fejret i Haas-pitten og med en special-udsmykket styrthjelm. Grosjean har hele to danske sponsorer: Saxo Bano og Seier Capital optræder begge på franskmandens kørerdragt..GRÆKENLAND TIL TOPS I F1
Grækenland har ikke den store Formel 1-historie, men i Austin vandt en gruppe elever VM i ’F1 in Schools’. 39 hold fra 23 lande var med i verdensmesterskabet, hvor skoleelever skal designe og bygge en 21 cm langt mini-F1-racer. Bernie Ecclestone overrakte VM-pokalen til de stolte grækere.VERDENS BEDSTE BOLDJONGLØR
Verdens bedste fodbold-jonlgør Iya Traore var på besøg i pddocken lørdag, hvor han lærte Ferrari-mekanikerne et par tricks.Nu kører Rosberg mod VM
10-10-2016
nu kører rosberg mod vm!
Formel 1-journalist Peter Nygaard rapporterer fra Suzuka.
Jeg har sagt den længe og vil gerne gentage det: Lewis Hamilton er muligvis en tiendedel sekund hurtigere end Nico Rosberg, men tyskeren er stærkere rent mentalt. Hvis nogen skulle være i tvivl leverede Hamilton selv beviset i Suzuka med en umoden, frustreret opførsel. På den officielle pressekonference svarede han kort og uinteresseret på spørgsmålene, og ingen var i tvivl om at han kedede sig. Han havde mere travlt med sin mobiltelefon end en teenager, og da en journalist spurgte, om det måske var noget han ville dele med omverdenen, blev Mercedes-køreren sur. Senere forlod han en Mercedes pressebriefing med en indebrændt bemærkning om ’manglende respekt’ fra journalisterne. Til info: Lewis Hamilton er dobbelt verdensmester og har dermed et vist ansvar for at promovere sporten. At han senere mødte op til en Mercedes presse-briefing blot for at nægte at svare på spørgsmål fordi journalisterne ”ikke udviste respekt” understreger kun at englænderen til tider lever i en anden verden end resten af F1-folket.
Og helt som ventet smitter Hamiltons mentale krise af på hans kørsel. På Suzuka tabte han pole position til Rosberg, han fejlede starten og Rosberg cruisede til endnu en sejr. Tyskeren ligner nu for alvor en 2016-verdensmester, for Hamilton skal virkelig trække sig op ved de tyndslidte hårrødder, hvis han skal indhente Rosbergs forspring i sæsonens fire sidste løb.
Kevin Magnussens er også under pres efter Japans Grand Prix. Han skuffede under kvalifikationen, og løbet med et slutresultat som nummer 14 ikke meget bedre.
Renault vil i denne uge tage stilling til hvem der kører de gule racere næste sæson, men selvom K-Mag skulle blive ’til overs’ i det franske team, er der andre muligheder i 2017-feltet. Jeg tror på Kevin Magnussen kører Formel 1 i 2017!
Og vi kan diskutere det – og Mercedes´ ’stjernekrig’ ved Grand Prix Tours´ kommende Race Night op til Abu Dhabis Grand Prix!
De skæve nyheder fra Japan
Bossen styrer - også i F1
En rundspørge blandt Formel 1-kørerne afslører af Bruce Springsteen er feltets yndlingskunstner. Kørerne blev op til USA´s Grand Prix spurgt, hvad de helst lytter til når de kører bil (på landevejen – ikke på F1-banerne!). Det mest populære nummer var Springsteens klassiker ’Born in the USA’ (også nomineret af K-Mag!) efterfulgt af ’Hotel California’ (The Eagles) og ’Thriller’ (Michael Jackson).Lewis´ musiksmag
Hvis enkelte skulle være interesseret i hvad Lewis Hamilton egentlig lytter til mens han keder sig på kørerparaden eller ved pressekonference, kan jeg nu afsløre det. Hans øjeblikkelige yndlingskunstner er Ty Dolla $ign med ’Wavy’ og ’Campaign’. Check det ud (og vend så tilbage til Springsteen…)Palmer - Nu med egen F1-bane?
Jonathan Palmer, tidligere F1-kører og far til K-Mags Renault-makker Jolyon, vil købe Silverstone-banen i England. Han har indgivet et bud på den klassiske bane, der afholdt det allerførste Formel 1 VM Grand Prix i maj 1950. Palmer og hans selskab ejer i forvejen den tidligere britiske grandprix-bane Brands Hatch plus Oulton Park, Snetterton og Cadwell Park.Australske mandestrippere anholdt
Ni selskabeligt overrislede australiere blev anholdt efter Malaysias Grand Prix, da de fejrede landsmanden Daniel Ricciardos sejr ved at smide bukserne og fremvise deres nyindkøbte underdrenge – i det malaysiske flags farver. Da de samtidig insisterede på at drikke øl af deres sko (hvor kom den ide lige fra?) fik det lokale politi nok, og de blev anholdt for forstyrrelse af den offentlige orden. Strafferammen går op til seks måneders fængsel..Ny Mercedes-kører: Jorge Lorenzo
Moto GP-verdensmester Jorge Lorenzo fik torsdag i sidste uge mulighed for at prøve en F1-racer. Den 29-årige spanier, der har vundet i alt fem VM-titler på to hjul (tre i Moto GP, to i 250 cc-klassen) kørte Lewis Hamiltons VM-vinder fra 2014 på Silverstone. Mercedes og Lorenzos MotoGP-team Yamaha har flere fælles sponsorer. Formel 1- verdensmesteren 1964 John Surtees vandt en række VM-titler på motorcykel inden han skiftede til fire hjul (og senere oprettede sit eget F1-team)..Hulken bliver forretningsmand
Nico Hülkenberg er gået ind i forretningsverdenen. Force India-køreren er blevet medejer af ’MotorMiles’, et bonus-system a la SAS´ Eurobonus men rettet mod billister. ”Det er ligesom i Formel 1 – det gælder om at samle point,” siger Hulken.Tokyo Cruising
Red Bull-kørerne Daniel Ricciardo og Max Verstappen tog direkte fra deres 1-2 sejr i Malaysia til Tokyo. Her havde den lokale Red Bull-importør en ganske særlig oplevelse til F1-stjernerne: De fik lov at låne en af Japans flotteste ’Kaido’-biler – en håndbygges cafe-racer bygget helt fra bunden. Daniel og Max cruisede rundt i Tokyo, og returnerede bilen uskadt til den utvivlsomt lettede ejer. Historien melder ikke noget om hvorvidt han blev tilbudt en drink i en af australierens sure kørestøvler…Verdens skøreste F1-fans
Jo – Suzuka vandt endnu en gang det uofficielle VM i ’Verdens skøreste fans’. Hjemmelavede kasketter, hjelme og kørerdragter fyldte tilskuerpladserne ved Japans Grand Prix. Fyren her – komplet med bane-kasket – var med til at sikre Suzuka sejren.Shumi samling på museum
Michael Schumachers personlige samling af biler, pokaler og memorabilia kommer nu på museum. ’Michael Schumacher Private Collection’ bliver en permanent del af det nye Motorworld ved Køln. Udstillingen åbner ved årsskiftet 2017-18, og der bliver gratis entre.Der varmes op til finale-gyser!
06-10-2016
der varmes op til finale-gyser!
Formel 1-journalist Peter Nygaard rapporterer fra Sepang.
VM-fighten mellem Mercedes-stjernerne Lewis Hamilton og Nico Rosberg spidser mere og mere til. Nu er jeg så heldig, at jeg i alle tilfælde skal til finalen i Abu Dhabi sidst i november, så jeg HAR booked min tur til Yas Marina. Hvis I ikke har gjort det endnu, ville jeg skynde mig – det bliver stort!
I Malaysia udbyggede Nico Rosberg sit forspring. For en gangs skyld var Mercedes´erne i problemer, og tyskeren blev allerede i første sving snurret rundt af landsmanden Sebastian Vettel (Ferrari), og måtte derefter bruge resten af den hotte eftermiddag (33 grader – men det føltes som 43!) på at kæmpe sig i mål på en tredjeplads.
Det skulle egentlig have været en fjerdeplads, for Lewis Hamilton kontrollerede løbet – indtil hans motor brændte sammen med få omgange til mål. Så ’arvede’ Red Bull-duoen Daniel Ricciardo og Max Verstappen de to første pladser, som de uden problemer – og indbyrdes kampe – holdt i mål. Der varmes op til finale-gyser!
Hamilton var efter løbet ude med beskyldninger mod sit eget team, der lød mistænkeligt tæt på ’sabotage’. Selvfølgelig ødelægger Mercedes ikke sine egne og den dobbelte verdensmesters chancer – Hamilton er bare uheldig. Men hans udtalelser efter løbet i Malaysia understreger dét, jeg længe har sagt: Han har ikke Rosbergs mentale styrke – og det kan blive afgørende i kampen om Formel 1-VM 2016.
Længere ned i feltet fortsætter Renault deres fremgang. Kevin Magnussen kvalificerede sig – efter bogstaveligt talt at have været i ilden fredag – på en flot 14.-plads. Desværre blev han involveret i det kaos, der prægede første sving, og hans bil blev så beskadiget, at den blev trukket ud af løbet efter 17 omgange. K-Mag´s Renault-makker Jolyon Palmer, der startede fem placeringer bag danskeren, blev nummer 10, og det understreger, at der havde været en god point-høst til danskeren, hvis han var kommet uskadt gennem første sving.
Den bane i resten af VM 2016 der passer bedst til Renault, er Yas Marina i Abu Dhabi. Fik jeg nævnt, at det også er her VM-afgøres?
De skæve nyheder fra malaysia
Kimi i brandbil
Kimi Raikkonen havde en alternativ opvarmning til Malaysias Grand Prix: Ferrari-sponsor Shell arbejder sammen med det lokale brandvæsen, og arrangerede en PR-event, hvor Kimi fik en tur i en brandbil. Om han behøvede gode råd? Nope – ’just leave him alone. He know´s what he is doing…”Kimi som brandmand
Shell-eventen gav også Kimi mulighed for at prøve at slukke en brand, og han kontrollerede slangen mesterligt. Med udsigt til at 2017 bliver hans sidste sæson i F1 kan der måske her være en fremtidig jobmulighed her?Kevin i brand
Allerede dagen efter Kimi Raikkonens debut som brandmand blev der brug for hans nye evner: Kevin Magnussens Renault brød i brand i pitten, og danskeren måtte i hast flygte fra flammerne. Desværre var Kimi optaget ude på banen, og han måtte overlade slukningsarbejdet til Renault-mekanikerne.Marcus angrebet af kylling
Marcus Ericsson kom småskadet til Malaysia. En træningsophold i Thailand efter Sinagpores Grand Prix udviklede sig dramatisk, da en lokal kylling krydsede vejen foran svenskerens cykel. Marcus kørte angiveligt 45 km/t, og styrtet var ifølge øjenvidner spektakulært. ”Han kom i kamp med en kylling – og kyllingen vandt,” var manager Eje Elghs kortfattede referat af uheldet.I dag er det max´førselsdag/h3> Max Verstappen holdt i Malaysia sin sidste fødselsdag som teenager: Hollænderen fyldte 19 år om fredagen, og blev fejret med kage og lokale skønheder.
Jenson har jubilæum
Der var også fest hos McLaren, hvor Jenson Button fejrede sig grandprix nummer 300. Det var herligt at se at mange hans kollegaer dukke op for at fejre Jenson, der blev det kun tredje medlem af ’Club 300’ (de to andre er Rubens Barrichello og Micheal Schumacher).Nyt medlem i Club 500
F1-journalisterne har en Club 500 (hvor jeg har været medlem et par år). Vi optog et nyt medlem i den eksklusive klub i Malaysia: David Tremayne blev behørigt fejret i Mercedes´ hospitality unit.Usher til after-race koncert
Malaysia er nu også kommer med på koncert-vognen: Efter grandprixet gav amerikanske Usher koncert på banen. De næste store F1-gigs: Taylor Swift i Austin og The Chemical Brothers (fredag), Lionel Richie (lørdag) og Rihanna (søndag) i Abu Dhabi.Myg angriber løve
En dramatisk episode udspillede sig i paddocken tidligt lørdag, da en mindre myg angreb en løve i et øjebliks overmod. Løven virkede som billedet antyder ikke videre rystet…Pool party succes
Grand Prix Tours´ Race Night var i Kuala Lumpur nærmest et pool party: Den hyggelige aften med tapas og F1-snak blev afholdt i pool-området på Hotel Renaissance i downtown Kuala Lumpur..Nico bryder tilbage.
13-09-2016
Nico bryder tilbage
Formel 1-journalist Peter Nygaard rapporterer fra Monza.
Eller gør han? Nico Rosberg rykkede med sejren i Italiens Grand Prix indenfor to point af Mercedes-makker Lewis Hamiltons forspring i den samlede VM-stilling. Der burde dermed være lagt op til en nervepirrende titel-duel i de sidste syv løb, men jeg har på fornemmelsen, at Lewis bare havde en enkelt off-day i Monza – at han vil være i særklasse igen i Singapore om 14 dage.
Kvalifikationen antydede i hvert fald at Hamilton er betydeligt hurtigere end Rosberg i øjeblikket. Han var næsten et halvt sekund foran end tyskeren, og det er en enorm forskel på en bane, der rundes på cirka 80 sekunder. En dårlig start kombineret med en af de off-days Hamilton leverer med jævne mellemrum sendte englænderen ned i feltet, og så kunne ingen true Rosberg, der nærmest cruisede til sejren i den overlegne Mercedes.
Ferrari er gået frem efter sommerferien, og er nu igen nærmeste udfordrer til tyskerne. I Monza sluttede Sebastian Vettel og Kimi Raikkonen på tredje- og fjerdepladsen med Daniel Ricciardo nummer fem i den bedste Red Bull. Jeg håber at Rosberg formår at udfordre Hamilton i kampen om den individuelle VM-titel, men jeg er mere sikker på at kampen om at blive ’best-of-the-rest’ i konstruktør-VM bliver en gyser.
For Kevin Magnussen og Renault blev Italiens Grand Prix en skuffelse. R.S.16-modellen (en ny efter K-Mag´s crash i Belgien) passede simpelt hen ikke til Monza, og danskeren cirkulere ensomt bagerst i feltet det meste af eftermiddagen.
Men i paddocken skete der en masse med henblik på 2017 – det håber jeg vi kan tale om til vores Race Night i Singapore?De skæve nyheder fra Monza
ALONSO KAN OGSÅ SPILLE BOLD
Torsdag var der arrangeret en fodboldkamp for fem F1-kørere mod fem tidligere Champions League-spillere. På kører-holdet brillerede Fernando Alonso (billedet) mens Max Verstappen var OK (men – lidt farlig nå han skulle passeres). Sergio Perez, Daniel Ricciardo og K-Mag´s Renault-makker Jolyon Palmer udgjorde resten af holdet. Resultatet? 27-5 til Champions League All-Stars – så vidt jeg husker..DET KAN JOURNALISTERNE OGSÅ
Vi ville selvfølgelig ikke stå tilbage for kørerne, og fredag arrangerede vi en kamp for F1-journalister. Lidt færre tilskuere, lidt lavere tempo og lidt flere skader: Redaktøren måtte nærmest bæres fra banen med en bloddryppende knæskade efter en på alle måder ureglementeret tackling..HEINEKEN PRÆSENTERER KAMPAGNE
Heineken er blevet ny sponsor for Formel 1, og præsenterede en del af deres nye tiltag i Monza. Øl-producentens F1-program fokuserer på mottoet ’If You Drink – Don´t Drive’ med den tidligere verdensmester Jackie Stewart som den centrale figur. En ny reklamefilm klippede på næsten skræmmende vis gamle og nye optagsler sammen, så man kan opleve Sir Jackie i sin storhedstid sige new til en Heineken efter forskellige løb.BEDRE FORHOLD FOR FANS
Heineken satser sammen med Stewart også på at gøre forholdene for alverdens F1-tilskuere bedre. ”Det er på tide vi giver noget tilbage til vortes loyale fans,” sagde Sir Jackie i Monza. Et af Heinekens første tiltag var fodboldkampen mellem F1-kørere og Champions League-stjerner, der blev afviklet på start/mål-langsiden til stor fornøjelse for tusindvis af tilskuere på hovedtribunen.CASIO MED NYT UR
Tordag inviterede Casio til præsentation af et nyt, officielt Toro Rosso-ur. Præsentationen fandt sted i Red Bull´s Energy Station, og inkluderede en motionscykelløb mellem Carlos Sainz Jr og Daniel Kvyat. Toro Rosso-kørerne blev også begavet med de to første eksemplarer af det nye ur.K-MAG MED DET STORE UDTRÆK
Kevin Magnussen havde den hidtil største supportgruppe med til et grandprix. Gammelfar Jan, kæreste Louise, træner Thomas Jørgensen, PA Jesper Carlsen, Bestseller-ejer Anders Holck Povlsen og sponsorjærer Thomas Badura fyldte godt op i Renaults motorhome. Et tegn på et 2017-sæsonen skal bokses på plads i de kommende dage?RED BULL SUNSET
Italiens Grand Prix var sidste gang i år vi havde glæde af de store motorhomes. Red Bull markerede begivenheden med en chill-aften i deres Energy Station, der for et par timer blev omdannet til ’Sunset Station’ med drinks og cool musik.