15-03-2010: Verdensmester-træf

Af F1 journalist Peter Nygaard -
Arrangørerne i Bahrain benyttede formel 1-VM 60 års jubilæum til at invitere alle nulevende verdensmestre på besøg. Næste alle dukkede op - fra 1959/60-verdensmester Jack Brabham til Mika Hakkinen (1998-99) - plus naturligvis de stadig aktive verdensmestre Michael Schumacher, Fernando Alonso, Lewis Hamilton og Jenson Button. Og topmødet var naturligvis ikke komplet uden Bernie Ecclestone og prins Salman bin Hamad Al Khalifa af Bahrain! Den eneste verdensmester der ikke dukkede op var Nelson Piquet - måske fordi Piquet Junior sidste år forlod F1 under kedelige omstændigheder?