10-07-2013: Nyhedsbrev fra Nürburgring 2013


TYSKLANDS GRAND PRIX

Formel 1 feltet kører ind i sommerferien med Sebastian Vettel som VM favorit. På Nürburgring scorede verdensmesteren sin første hjemmebane sejr i formel 1, og det skete på en måde, der understreger at Red Bull nu befinder sig rigtig godt på Pirelli dækkene. Søndags-vejret på Nürburgring var til ære for Grand Prix Tours mange gæster strålende solskin, og under de betingelser var Vettel overlegen. Han kunne nærmest som sædvanlig ikke hamle op med Mercedes under kvalifikationen, men over distancen kontrollerede han totalt begivenhederne.

Men selvom Vettel er VM favorit, tyder alt på at anden halvdel af sæsonen bliver en afvekslende affære: Efter sommerferien er Pirelli klar med en helt ny serie dæk, og hvem der får mest ud af dem, er et åbent spørgsmål.

Lotus, der med Kimi Raikkonen og Romain Grosjean blev numm er to og tre på Nürburgring, har den måske mest dæk-venlige bil i feltet, og kan derfor profitere af de nye dæk. Mercedes er også gode til at ”læse” dækkene og bag top-trioen lurer Ferrari og den evigt scorende Fernando Alonso.

Der er derfor ingen grund til at betænke sig: Afsted til et af de kommende Formel 1 løb – Grand Prix Tours har vist endnu ledige pladser til Hungaoring, Spa-Francorchamps og Monza. Og så er der Singapore, Abu Dhabi og Austin – det bliver racende godt!


---------------

De skæve nyheder fra "ringen"

Formel 1-journalist Peter Nygaard med nyhederne du kun ser hos Grand Prix Tours

Levis og Nico i Veteran-racere

Torsdag inden det tyske grandrix havde Mercedes lejet den gamle Nordschleife til en PR-event, hvor Nico Rosberg og Lewis Hamilton fik lov til at prøve et par af fabrikkens historiske racerbiler. Det var dog ikke første gang en nutidig formel 1-kører fyrede en af de gamle ‘Sølvpile’ af på Nordschleife: I forbindelse med 24-timers løbet på Nürburgring i Pinsen kørte Michael Schumacher en komplet omgang på den 22 kilometer lange bane i Juna-Manuel Fangios VM-racer fra 1954.

Økonomien kradser
I formel 1-paddocken er det ingen hemmelighed at krisen kradser hos alle teams – kun Ferrari, Mercedes, Red Bull og McLaren klarer sig økonomisk godt. Specielt hos Sauber ser det sort ud: Man har for eksempel ikke haft råd til at betale Nico Hülkenberg løn i de seneste måneder, og rygter på Nürburgring antyder nu at tyskeren har opsagt sin kontrakt på grund af misligholdelse. Opsigelsen betyder dog ikke at Nico forlader teamet – som situationen er lige nu kører han sæsonen til ende mens han forhandler 2014-kontrakt med både Ferrari og Lotus..

Kimi til Red Bull - den uendelige historie
Rygter antyder også at Lotus ‘hænger’ med lønnen til Kimi Raikkonen, og finnen synes i alle tilfælde på vej mod Mark Webbers Red Bull-sæde. På Nürburgring indrømmede Kimi at han har et konkret tilbud om at blive Sebastian Vettels teamkammerat i 2014. “De (Red Bull, red) vil ha´ mig – men jeg har også andre muligheder for 2014,” siger Kimi hemmelighedsfuldt

Strejke-varsel fre kørerne

De mange dækeksplosioner i Silverstone fik forståeligt nok kørerne op i det røde felt. Deres ‘fagforening’ Grand Prix Drivers Association holdt møde torsdag, hvor de besluttede at ‘strejke’, hvis der var det mindste tegn på en gentagelse af Silverstone-problemerne. Alle medlemmer af GPDA bakkede op om ‘strejkevarslet’ – og med kun Kimi Raikkonen, Valtteri Bottas og Adrian Sutil udenfor GPDA, kunne Tysklands Grand Prix have fået historiens mindset felt med blot tre biler. MEN – Pirelli trådte i karakter og fremstillede en serie nye og mere holdbare dæk.

Pirelli giver teams skylden

Pirelli-ledelsen benægtede forøvrigt hårdnakket at problemerne på Silverstone var forårsaget af en konstruktionsfejl. Ifølge Pirellis formel 1-chef Paul Hembery skyldes dækeksplosionerne først og fremmest at flere teams enten monterede dækkene ‘omvendt’, pumpede dem med et forkert dæktryk eller kørte med for aggressive hjul-vinkler..

Ny brand hos Williams
Lørdag startede dramatisk for Williams, da der brød en mindre brand ud i teamets garage. Branden, der var forårsaget af KERS-systemet i Pastor Maldonados bil, kom dog hurtigt under control. Efter det spanske grandprix sidste år raserede en lignende brand teamets garage på Circuit de Catalunya

Bernie vil købe "Ringen" - måske

Nürburgring har været i betalingstandsning i månedsvis, og årets grandprix kunne kun gennemføres fordi formel 1-bagmand Bernie Ecclestone gav arrangørerne en klækkelig rabbet på ‘løbsafgiften’. Nu viser det sig at Bernie selv har vist interesse for at købe hele anlægget, der også inkluderer den klassiske Nordschleife. .

Ikke så ringe endda
Weekendens sjoveste klistermærke fandt vi på en gammel VW Passat på tilskuer-parkeringen. “Hellere Nürburgring end vielsesring” var den sigende tekst på den røde Passat, hvis ejer utvivlsomt er single…

Ingen Young-Driver Test til Kevin
Der er tre uger til det næste grandprix i Ungarn, men formel 1-folket holder ikke sommerferie: Fra 17. – 19. juli afvikles der en kombineret Young Driver- og dæk-test på Silverstone. To af de tre dage er reserveret til unge kørere, der maksimalt har kørt to grandprixer, mens der den tredje dag kan indsættes faste kørere for at afprøve en serie nye Pirelli-dæk. Ganske overraskende kommer Kevin Magnussen ikke i action for McLaren: “Vi indsætter Oliver Turvey og Gary Paffett som vores unge kørere,” siger en talsperson for teamet. “Men det betyder absolut ikke frdi vi har droppet Kevin – vi har andre og større planer med ham,” fortsætter talpersonen hemmelighedsfuldt. Den skæve nyhedsredaktør hører rygter om at McLaren på Silverstone vil udlåne Kevin Magnussen til Force India. En forløber for en fuld 2014 sæson? Bum-bom-bom…