MSC Virtuosa (Hotelklasse: 4+ stjerner)

Velkommen ombord på MSC VIRTUOSA

MSC Virtuosa er et af de nyeste og største skibe i MSC's voksende skibsflåde. Et elegant og ikke mindst innovativt skib, hvor der hele vejen igennem er tænkt på energieffektivitet og miljø.

Skibets navn stammer fra ordet virtuos, som kort oversat betyder en meget musikalsk person. Hvert dæk på skibet er derfor opkaldt efter forskellige musikinstrumenter. Sammen med søsterskibet Grandiosa er Virtuosa de største krydstogtskibe i MSC's flåde. Skibet tilbyder et af de bedste vandlande ombord på et krydstogsskib med 3 vandrutsjebaner og et udvalg af pools samt et sportskomplex, hvor du og din familie kan fornøje jer med en lang række sportsspil. Tag et spil bowling på skibets bowlingbane eller se hvem, der er den bedste racerkører på skibets F1-simulator. Som noget helt unikt har skibet lavet et specialteater til ny underholdning med Carousel Productions at the Sea, som vil fremføre deres storslåede show hver aften 6 dage i ugen. En forestilling som skal opleves! Centralt i skibet finder du promenaden, Galleria, som er fyldt med restauranter og butikker samt live musik og underholdning ved aftenstid. 

Indretning af skibet

Skibet har 19 dæk, hvoraf dæk 5 til 19 er for passagerer. I forenden, midten og bagenden ligger skibets "intelligente" elevatorer, der gør det smidigere end tidligere at bevæge sig mellem de forskellige dæk. Dæk 5 er indgangsdæk med reception, udflugtssalg, business center og atrium. På dæk 5 og 6 findes skibets hovedrestauranter med a-la-carte servering. Disse er inkluderet i dit krydstogt. Derudover findes der 10 specialrestauranter ombord, hvor du bl.a. kan få sushi, en god steak eller en pizza. På disse restauranter betaler du en merpris.

På dæk 6 ligger også den centrale promenade, der er skibets hjerte. Avanceret og raffineret med et fantastisk effektfuldt loft, der skifter udtryk flere gange om dagen. Langs arkaden er der butikker, restauranter og hyggekroge, ligesom skibets atrium går igennem i den ene ende. Her er typisk livligt med musik og underholdning flere gange om dagen og aftenen. I forenden finder I den store teatersal med musik og shows. 

På dæk 7 ligger 1. sal af promenaden med flere specialrestauranter og den stemningsfulde engelske pub. Helt fremme på skibet er indgangen til Aurea Spa. Det er også på dette dæk, I finder Le Grand Casino og ikke mindst specialteateret til Carousel Productions at Sea Shows.

Dæk 8 til 14 er fortrinsvis kahytter. Der er også enkelte kahytter på dæk 5. Yacht Club ligger i forenden af skibet fra dæk 12 til dæk 19. 

På dæk 15 ligger det store indbydende soldæk med poolområde og liggestole. Rundt om poolen ligger Safari bar og flere udendørs spa-bade. I bagenden er den store buffetrestaurant, som også er inklusive i rejsens pris. På dæk 16 er der i bagenden et hyggeligt udendørs barområde med en ekstra pool. Der er også plads til flere solsenge med udsigt over skibets hoved-pool. Indendørs ligger skibets elegante fitnesscenter samt sportscenter med bowling, sportshal, virtuelt spillerum og sportsbar. Der er også et overdækket "solarium", hvor man kan slappe af og bade i den indendørs pool. På dæk 18 findes børneklub og teen club med aktiviteter og den flotte udsigtsbar Sky Lounge. På dæk 19 er der vandrutchebaner og Himalayan Bridge.

Påklædning ombord er generelt afslappet, og som det passer en selv. Dog ikke badetøj/badeshorts indendørs. 


Tekniske specifikationer

 Antal passagerer: Max kapacitet 5.770  Skibets længde: 331 meter
 Antal besætning: Ca. 1.400  Skibets bredde: 43 meter
 Antal kahytter ialt: 2.405  Skibets max. hastighed: 41 km/t 
 Antal dæk på skibet: 19  Skibets tonnage: 81.000 tons
 Skibet er indregistreret i Frankrig  Skibet blev søsat i 2020

 

Kahytter
MSC Virtuosa har et stort udvalg af kahytter. Fælles for alle kahytstyper er det stilfulde interiør, der går igen over hele linjen. Alle kahytter er som minimum udstyret med aircondition, garderobe, badeværelse med bruser, tv, telefon, hårtørrer, trådløs internetadgang (mod betaling), minibar og en safetyboks. Alle dobbeltsenge i kahytterne kan ændres til 2 enkeltsenge.

Det er muligt at købe familiekahytter, som oftest består af 2 kahytter ved siden af hinanden med forbindelsesdør imellem. Disse er dyrere end opredninger men også et godt alternativ, hvis man gerne vil have lidt ekstra plads. Derudover findes en håndfuld specialkahytter, som hører til i den dyrere ende. Disse er for gæster som gerne vil forkæle sig selv og enten vælger Aurea Suiter eller Yacht Club. Bemærk, at når man bor i enten Aurea Suiter eller Yacht Club, medfølger visse ekstra fordele ombord på skibet - herunder adgang til særligt eksklusive områder. Læs mere om Yacht Club her - klik