F1 i Vietnam & Vietnams højdepunkter(tur 2+3)

F1 i Vietnam & VIETNAMS HØJDEPUNKTER (tur 2 & 3)

Formel 1 i Hanoi er på alle måder en fantastisk spændende oplevelse. Et gadeløb inde i det centrale Hanoi i en by, som ellers opfatter scooteren som deres primære transportmiddel. Oplev et mix af intens F1 stemning i Hanois sprudlende gader. En charmerende asiatisk by, hvor man får meget for pengene. Kombiner rejsen med et spændende krydstogt på 3 dg/2 nt i det det billedsmukke Halong bay - måske Vietnams største turistattraktion. Afslut med nogle eventyrlige dage i lille stemningsfulde Hoi An - vietnams hjerte.


Valgmuligheder:

  • Onsdag d. 01.04 til  mandag d. 13.04 - tur 2
  • Torsdag d. 02.04 til tirsdag d. 14.04 - tur 3


Program

Dag Program
Onsdag 01.04 Kl. 08.20 - Afrejse fra Kastrup - 1 skift i Doha - TUR 2
På flyrejsen er inklusive catering og 23 kg baggage plus håndbagage. Du laver bagage check-in i København og får din bagage ved ankomst til Hanoi.
Torsdag 02.04 Kl. 07.35 - Ankomst til Hanoi - TUR 2
Kl. 08.20 - Afrejse fra Kastrup - 1 skift i Doha - TUR 3

I ankomsthallen møder du GPT turleder og lokal guide, hvorefter der er samlet transport til det valgte hotel.
Værelser er til rådighed fra kl. 14.00, men bagagen kan opbevares på hotellet.

Resten af dagen til fri disposition.
Hanoi - Vietnams gamle hovedstad består af millioner af scooter og cykler i et virvar. Dertil kommer flotte franske alleér og gamle kolonitidsbygninger. Men vigtigst af alt er området ved Ho Chi Minhs mausolæum. Han ligger landets store folkehelt som sørgede for løsrivelse og selvstændighed.  Det er en eksotisk og spændende by at få på opdagelse i. De små smalle gader omkring old Hanoi er lige til at fare vild i. Hop evt. på en Cyclo og få en halv times sightseeing i det franske kvarter. Det er en rolig måde at starte på.

Mulige tilkøb:
  • Transport til F1 banen – såfremt du ønsker at deltage i pitwalk.
  • Ønsker du værelset til rådighed ved ankomst kan der forespørges om tidlig check-in ved ankomst (tillæg)

På flyrejsen er inklusive catering og 23 kg baggage plus håndbagage. Du laver bagage check-in i København og får din bagage ved ankomst til Hanoi.
Fredag 03.04

Kl. 07.35 - Ankomst til Hanoi - TUR 3
I ankomsthallen møder du GPT turleder og lokal guide, hvorefter der er samlet transport til det valgte hotel.
Værelser er til rådighed fra kl. 14.00, men bagagen kan opbevares på hotellet.
Resten af dagen er til fri disposition.

Morgenmad på hotellet for gæster med ankomst torsdag.
Dagen fri til at oplevelser i Hanoi på egen hånd. Mulighederne er mange.

Mulige tilkøb

  • UDFLUGT: HISTORISKE HANOI (Kun for gæster med ankomst torsdag)
    Tiden inde til en interessantformiddags sightseeing i Hanoi. Turen starter med at køre til Ho Chi Minhs Mausoleum. Vi skal stifte bekendskab med Vietnams grundlægger - vi vil lære om den mand, der førte Vietnams fra fransk koloniale styre til uafhængighed. Ho Chi Minh døde i 1969 efter at have dedikeret sit liv til befrielsen af sit land fra udenlandske hænder, og hans krop er bevaret for eftertiden. I skal også besøge One Pillar Pagoda og præsidentpaladset, før I besøger den gamle hytte hvor Onkel Ho boede de sidste 10 af sit liv. Derefter går i videre til litteraturtemplet, som blev bygget i hyldest til den kinesiske lærde Confucius. Iøvirgt landets første universitet og en af byen mest fotograferede bygninger. Herefter slutter turen og mon ikke der er tid til en lidt sen frokost på egen hånd. 

     

  • UDFLUGT: STREETFOOD TOUR HANOI
    Eftermiddagen byder på en gåtur rundt i Old hanoi hvor lokalguiden fører jer ind i Vietnams kulinariske liv med masser af smagsprøver fra markedet og de små gadekøkkener. Under kyndig vejledning lærer i om lokal mad og frugter. Undervejs udleveres lidt ”lommepenge” så i kan forhandle med de lokale omkring nogle af de mest specielle varer som ikke er mere skræmmende end et par nysgerrige sjæle som jer får lyst til at smage. I får her tjekket jeres mod under trygge forhold hvor guiden kan fortælle hvad i smager på inden en græshoppe eller måske bare en sjælden frugt ryger i munden. Efter et par timer kan i nyde resten af aftenen på egen hånd.
Lørdag 04.04 Morgenmad på hotellet.
Banetransfer til banen. Tiderne tilpasses når baneprogrammet bliver officielt.
Denne dag køres der bl.a. kvalifikation på banen.

RACENIGHT - med F1 journalist Peter Nygaard
Til trods for, at Peter Nygaard har passeret F1 løb nr. 600, så er Peter her i Hanoi også på ”udebane” – det er Peters første F1 løb i Hanoi. Så glæd dig til et spændende oplæg fra Peter, hvor banen i Hanoi nok bliver højdepunktet, men en generel F1 snak får vi også. GP Tours er vært ved lidt tørt og lidt vådt til ganen. Arrangementet forventes at vare fra ca. kl. 19:30-21:00. Alle tider er med forbehold.
Søndag 05.04 Morgenmad på hotellet.
Banetransfertil banen. Tiderne tilpasses når baneprogrammet bliver officielt.

Dette er dagen hvor selve Formel 1 løbet skal afvikles. Vi er derinde i god tid så alle kan få optakten med.
Efter løbet køres der retur til hotellet.

Vi tager forbehold trafikkaos.
Mandag 06.04

Tidlig morgenmad på hotellet.

Kl. 07.30 - Afgang fra hotellet og der i bus køres mod Halong Bay. Undervejs holdes en lille pause. Vi kører direkte til havnen hvor i ved middagstid stiger I ombord på jere lille cruise skib.

HALONG BAY - inkl i prisen
Straks efter I er kommet ombord sejler skibet og der serveres en dejlig frokost. De næste 3 dg/2 nt sejles rundt i Halong Bay – et af verdens vidundere. Indkvartering i små hyggelige kahytter med eget bad og toilet. 3 dage i vente med plads til hygge, afslapning i godt selskab med rejsefællerne og skibets besætning sørger godt for Jer. De næste døgn bliver I forkælet med oplevelser – ikke mindst med naturscenarier der får en til at tabe vejret.

Tonkinbugten er fyldt med 3000 kalkstens-øer og bjerge som i særegne former rejser sig op gennem den jadegrønne havoverflade. Strøet omkring ligger små flydende byer og masser af grotter. Et mesterværk fra naturens side og således også UNESCO fredet, som en af verdens vidunderbørn. Kan I finde filmen ”Indokina” som foregår i Vietnam i 1930´erne, så vil I opleve noget af den fantastiske natur og historie I skal opleve. Den kan anbefales.

Program og aktiviteter ombord kan variere en smule, men i løbet af de næste 3 dage vil I blive tilbudt:

  • Besøg i en af de mange grotter
  • Kajak sejlads
  • Blækspruttefiskeri
  • Besøg i en af de flydende landsby
  • ”Kokkeskole” på skibet
  • Hygge og badning i en af de uberørte bugter med BBQ

Dertil kommer masser af hyggelige timer på skibet. Nyd bl.a. en "sunset" drink på skibet dæk når solen går ned. BEMÆRK - Opholdet ombord på skibet er med helpension men ekskl. drikkevarer.
Tirsdag 07.04 Morgenmad på skibet

OM HALONG BAY
Halong Bay er klart Vietnams største turistattraktion. Ha Long betyder ”hvor dragen stiger ned i havet” og legenden om Ha Long siger, at da en kæmpedrage kom ned til kysten fra bjergene hvor den boede, slog den med halen og lavede på den måde dale og dybe kløfter i landskabet. Disse blev fyldt op med vand og kun det højeste bjergtoppe var herefter synligt. Og det land er de flere tusinde kalkstensøer der idag rejser sig knejsende fra det blågrønne hav. En oplevelse ud over det sædvanlige.
Onsdag 08.04 Tidlig op og en kop kaffe inden I tager ud på panoramatur i små både  - når I kommer tilbage til skibet står lækker brunch klar, som indtages undervejs tilbage til havnen. 

Sidst på formiddagen er der afstigning fra skibet og transport tilbage til Hanoi. Undervejs holdes en lille pause inden der fortsættes til lufthavnen i Hanoi. I er nu klar til at tage fat på næste etape.

Ca. kl. 18.30 - Fly fra Hanoi til Danang
halvanden times flyvning, hvor du ankommer ca. kl. 20.00 og direkte transfer til dit hotel i Hoi An, hvor der stadig er god tid til at få en llidt sen aftensmad og en godnat drink i den hyggelige by.
Indkvartering på 4* hotel Hoi An Central
Torsdag 09.04 Morgenmad på hotellet
Dagen er til fri disposition.

HOI AN
Den gamle glemte handelsby byder på en stemning ud over det sædvanlig. En by man taber sithjerte til. Oplev gallerier, cafeliv, artshops og skræddere i rå mængder inde i de små smalle gader hvor biler er forbudte. Læg i særlig grad mærke til den 400 år gamle Japanske bro, som er byens stolthed. Midt gennembyen flyder floden og overalt rundt om oser det af charme med udendørs cafeliv og restauranter. Der er nu tid til nye oplevelser godt krydret med afslapning og du er i et område, hvor cyklen stadig er det foretrukne transportmiddel. På hotellet kan du leje en cykel og tage de ca. 4 km ud til den flotteste strand – undervejs kan du stoppe ved en af de mange udskænkninger og få en kold øl eller vand – virkelig charmerende.
  • UDFLUGT: CHAMPA RIGET - Inkl i prisen
    En spændende halvdags udflugt til My Son Holy Land ruinerne som ligger en lille times kørsel udenfor Hoi An. Fremme i My Son, der ligger i en frodig og fugtig dal med junglebevoksning, får I en introduktion til de ca. 20 velbevarede ruiner, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Templerne var det religiøse centrum i Chamriget. Et ”Must see” område for de der har interesse i historie og arkitektur. I er tilbage i byen ved middagstid. 
Resten af dagen er på egen hånd...
Eftermiddagen kan benyttes til at opleve Old Hoi An på egen hånd. De små charmerende gader hvor man konstant vælter over hyggelige steder til enten en kølig cocktail eller en speciel kop kaffe – evt. med lækker kage… At bo et sted som Hoi An forpligter...  Når i går rundt i gaderne vil i også hurtigt opdage at antallet af skræddere i denne by er enorm. Så tænker i på at få en kjole med hjem, så er dette et oplagt sted. Har i et gammel elskeligt mønster eller model derhjemme, så tag den med - de kopiere design og størrelse til ug. Når mørket falder på bliver byen hyggeligere end nogensinde. Nyd det.
Fredag 10.04 Morgenmad på hotellet.
  • UDFLUGT: TRA QUE GRØNSAGS LANDSBY PÅ CYKEL - inkl. i prisen
    Cyklerne er klar kl. 08.30 – og en sund dag begynder. Turen går stille og rolig gennem de smalle stier langs rismarker etc. Første stop er ved et typisk hus – hvor I får serveret en kop frisk urtete baseret på frø fra mynte, som her er en lokal specialitet. Mens teen indtages fortælles historien om hvordan landsbyen og den imponerende køkkenhave blev grundlagt og udviklet. De lokale landmænd tager Jer med rundt og viser og forklarer om alle deres grønsagshaver og krydderurter. Det er ren slaraffenland og med masser af lækkerier vi knap kender i vesten. Og I får også selv ”fingrene i mulden”.

    Oplev også de lokale arbejdsdyr – prøv f.eks. en tur på ryggen af en vandbøffel! Et er at deres grønsager bruges som mad, men endnu mere vigtig og interessant er at høre hvordan de bruger urter og grønt til helbredelse....  så snart er alle i gang med et helsende fodbad og lindring af muskel smerter. Til sidst en lille lektion i spændende og velsmagende madlavning, hvor mange af deres ingredienser bruges og I slutter naturligvis af med at spise maden. Når alle er mætte tilbagelægges distancen på ca. 2 km tilbage til hotellet.
Resten af dagen fri. Måske en kort cykeltur til stranden kan friste....
Lørdag 11.04

Morgenmad på hotellet for
Dagen fri til at oplevelser på egen hånd. Mulighederne er mange.

Mulige tilkøb

  • UDFLUGT: OPLEV VIETNAM PÅ EN VESPA  - Tilkøb kr. 700
    Halvdagsudflugt udflugt på gammeldags Vespa Scooter - med start i Hoi An. Vi skal på landet og opleve rismarkerne, de små øer i området og de mange landsbyer mens vi kører på Vespa. Turen starter med at vi krydser floden med en lille lokal pram og snart er vi på den anden side af Thu Bon River. Vel ude på landet kører vi med små pauser indlagt. Der er masser af små stop hvor vi oplever lokallivet. Også et stop ved en lille lokal Road side cafe inden vi krydser en 300m lang bambusbro. VI besøger en lokal familie og ser indretningen i deres hjem En hyggelig og charmerende dag på landet. Turen slutter med en lille snack. Turen er sammen med andre gæster. Har du motorcykelkørekort kan du selv få lov at køre og ellers sidder man blot bagpå. Afgang kl. 13.30 til 17.00

     

  • UDFLUGT: KOKKESKOLE VED RED BRIDGE - Tilkøb kr. 700
    Der er afgang fra morgenstunden fra hotellet og så ligges der ud med en drink på Hai Scout Cafe inden Hanois mest farverige marked besøges og hvor indkøbene starter til dagens madlavningskursus.  En lille sejltur venter, hvor du virkelig får set det lokale liv langs floden. Ved ankomst til kokkeskolen. Der bliver grundig gennemgang af skolens egen urtehave inden nogle af de mest kendte Vietnamesiske retter præsenteres.  Kurset varer omkring 2 timer og chefkokken viser først hvordan man gør inden i selv får fingrene i gryden. Efter tilberedning får I selv fornøjelsen af, at spise maden. Retur ved hotellet ca. kl. 13:00
Søndag 12.04 Morgenmad på hotellet

Kl. 11.00 - Check ud af værelset senest kl. 11.00 for gæster på TUR 2.
Måske kan det sidste shopping lige nås – eller en dukkert i poolen inden turen går mod Hanoi igen.
Efter frokost er der afgang til lufthavnen i Danang for afgang til Hanoi kl. 16.00.
Kl. 17.20 - Ankomst til Hanoi, hvor i indkvarteres på et dejligt hotel nær lufthavnen. Her kan i nyde aftenen i fredelige omgivelser. 

For gæster på TUR 3 er hele dagen fri til afslapning. Måske er der lige en sidste udflugt i skal have med. Eller måske skal i bare slappe af ved poolen og stranden.
Mandag 13.04 TUR 2
Kl. 06.00 - Tidlig op og afgang fra hotellet 
Kl. 08.55 - Afrejse fra Hanoi - skift i Doha 
Kl. 21.05 - Ankomst København for gæster på Tur 2

TUR 3
Morgenmad på hotellet i Hoi An 
Midt på formiddagen er der afgang til lufthavnen, hvor i skal flyve fra Danang til Hanoi
I Hanoi er der chech in til hjemrejsen
Kl. 18.30 - Afgang fra Hanoi - skift i Doha
Tirsdag 14.04 Kl. 07.05 - Ankomst København for gæster på Tur 3
Generelt Mødetid i lufthavnen er 2 timer før afrejse. Passet skal være gyldig min. 6 mdr. efter hjemrejse. Der kræves ikke visum til vietnam for danske statsborgere ved ophold i max 15 dage.

Forbehold for ændringer.


Inkl i rejsen:

  • Fly København – Hanoi t/r
  • Inkl. Skatter, baggage, catering, drikkevarer og underholdning
  • 3/4 nætter på valgte hotel I Hanoi inkl. morgenmad
  • Transport lufthavn – hotel i Hanoi
  • Entrebillet til Formel 1 fredag-søndag
  • RaceNight med F1 journalist Peter Nygaard inkl. lidt forfriskninger
  • Transport til Halong Bay t/r
  • 3 dg/2 nt Cruise med helpension i henhold til beskrivelse
  • Fly Hanoi – Danang t/r
  • Inkl. skatter, 20 kg bagage, håndbagage
  • Transport fra lufthavn til hotel i Danang/Hoi An
  • 4/5 nætter på 4* hotel Hoi An Central inkl. morgenmad
  • Halvdagsudflugt til My Son Ruinerne som beskrevet og inkl. let frokost
  • Halvdagstur på cykel til Tra Que grønsagslandsby inkl. appetizers
  • 1 nat 4* hotel i Hanoi nær lufthavnen – ekskl. forplejning - kun tur 2
  • Dansk turleder og lokale guider på turen
  • Velkomstgave
  • Rejsegarantifond.


Priserne er ekskl.
Rejseforsikring og afbestillingsforsikring, evt. enkeltværelsestillæg, udflugter og øvrige tribuner.
Bemærk alle udflugter skal bestilles hjemmefra.

Status:
Ring for priser på 70 20 63 83

Indkvartering

MK Premier Hotel, Hanoi

MK Premier Hotel, Hanoi

MK PREMIER BOUTIQUE HOTEL Et dejligt hotel i hjertet af det historiske Hanoi. Går du på gaden har du Hanois mylder lige udenfor døren, men du kan hurtig trække dig tilbage og...
Oakwood Residence Hanoi

Oakwood Residence Hanoi

5* OAKWOOD RESIDENCE Hanoi Ønsker du et ophold i rolige omgivelser og lækre lejligheder i lækker design, men hvor der stadig er nemt og bekvemt at komme fra A –B, så g&...
Hoi An Central Boutique Hotel

Hoi An Central Boutique Hotel

Hoi An Central Hotel Bo centralt i Hoi An´s gamle bydel, på det 4* hotel, Hoi An Central Boutique hotel. Hotellet råder over 22 værelser, der alle har aircondition, ...
Bay Ho Chi Minh Hotel

Bay Ho Chi Minh Hotel

Bay Ho Chi Minh Hotel Bo kun få minutter fra Saigon-pladsen og Ton Duc Thang Museum, helt centralt på det 4 stjernede Hotel Bay Ho Chi Minh. Hotel råder over 251 vær...
Indochina Sails Cruise

Indochina Sails Cruise

Indochina Sails Cruise Ombord på et Indochino Sails skib, er du sikker på at opleve Halong Bay på bedste vis. Skibet råder over en række forskellige kahytstype...