Flere nyheder
Analyse fra Ungarns Grand Prix 2014
30-07-2014
Dit e-mail program er ikke indstillet til at vise HTML, du kan enten slå HTML visning til eller læse nyhedsbrevet på [#LINKTONEWSLETTER#]
Klar til 2. halvleg
Formel 1-journalist Peter Nygaard rapporterer fra Hungaroring - kun til Grand Prix Tours.Formel 1-VM 2014 kørte ind i sommerferien med et brag af et løb: Ungarns Grand Prix – det sidste inden sommerferien – blev på grund af en regnbyge inden starten en højdramatisk affære, der sluttede med en flot sejr til Daniel Ricciardo.
Den unge Red Bull-kører satte på de sidste omgange en imponerende slutspurt ind, der bragte ham forbi både Fernando Alonso og Lewis Hamilton. Australieren, der helt har sat verdensmester-teamkammerat Sebastian Vettel i skyggen, er ved at etablere sig som sportens nye superstar, og er stadig den eneste ikke-Mercedes kører, der har vundet løb i 2014.
Mercedes-racerne er fortsat langt hurtigere end resten af feltet, men de er også sårbare. I Ungarn var det igen Hamilton der blev ramt af problemer under kvalifikationen, men selvom han startede fra pitten, kørte han sig frem til tredjepladsen, der sætte ham omtrent lige med Nico Rosberg (nummer fire i Ungarn) inden ’anden halvleg’ starter med Belgiens Grand Prix om fire uger.
Undervejs til tredjepladsen modtog Hamilton en teamordre om at lade Rosberg (på en anden strategi) komme forbi, men den ignorerede englænderen, så der er lagt op til en spændende ’anden halvleg’ i formel 1-VM 2014.
Kevin Magnussen? Han havde i Ungarn sin første, store formel 1-crash. Det blev en huskekage for den unge dansker, men det er den slags alle nye formel 1-kørere skal igennem. Uden kvalifikations-crashen er jeg sikker på at Magnussen – igen – havde sat teamkammerat Jenson Button på plads i det interne Mclaren-hierarki. Med Massa-balladen i Hockenheim og kvali-crashen på Hungaroring har det været en hård uge for unge Magnussen, men jeg er tror den har modnet ham, og jeg glæder mig til at se ham på Spa-Francorchamps om fire uger.
De skæve nyheder fra Puszta´en MERCEDES-BOSSER I CYKELSTYRT
Mercedes-chef Toto Wolff og flere andre medlemmer af teamet mødte op i Ungarn med diverse forbindinger. I en team-building event (!) mellem løbene i Hockenheim og Hungaroring havde Wolff arrangeret en mountain-bike tur omkring Wien, men det gik helt galt, da teknisk direktør Paddy Lowe væltede. Det medførte en massestyrt, hvor blandt andre Wolff (brækket skulder, albue og kraveben) og race engineer Jock Clear (brække ribben) kom til skade. ”Næste år tager vi i Zoologisk Have,” mumlede Wolff. ”Nu skal jeg åbenbart være sygeplejerske,” var kommentaren fra hustruen (og Williams-testkøreren) Susie.JFK? DET VAR OGSÅ KEVIN
I Ungarn fortsatte Felipe Massa med at give Kevin Magnussen ansvaret for sammenstødet i Hockenheim. Ingen andre i paddocken kunne få øje på danskerens skyld, med Massa fremturede ufortrødent. Til sidst blev det nærmest en joke i mediecenteret. ”Mordet på John F Kennedy? Det var også Kevin…”.FORKLARING PÅ LEWIS´ CRASH
Bremskive-fabrikanten Brembo kom i Ungarn med en forklaring på den ødelagte bremseskive, der sendte Lewis Hamilton i væggen under kvalifikationen i Hockenheim. Eller rettere sagt: De kom IKKE med en forklaring. ”Undersøgelserne fortsætter, men der er ikke noget der tyder på én enkelt årsag,” hed det blandt andet i en presssemeddelelse. Ikke de mest beroligende nyheder for Lewis og Nico…FORMEL 1-BANE FOR 100 MILLIONER KRONER
Kyalami-banen udenfor Johannesburg, der har lagt asfalt til i alt 23 sydafrikanske grandprixer (det seneste i 1993) er blevet solgt på auktion. Den lokale Porsche-importør købte den historiske bane for cirka 100 millioner kroner. Det er planen at Kyalami skal fortsætte som racerbane, men et formel 1 grandprix er ikke aktuelt længere.SCHUMI´S FLY TIL SALG
Hvis man kom for sent til salget af Kyalami, er der stadig mulighed for at bruge lommepengene til noget formel 1-relateret: Corinna Schumacher har sat familiens privatjet er sat til salg. Pris for den grå Falcon 2000EX: Cirka 150 millioner kroner.CATERHAM-FYREDE I RETTEN
Caterhams nye ejere afskedigede i dagene op til Tysklands Grand Prix omkring 40 medarbejdere ’for at trimme organisationen’. Nu tyder meget på at det gik lidt stærkt med at udskrive fyresedlerne: Rygter fra England antyder, at en række af de afskedigede vil hive teamet i retten for ikke at have fulgt de arbejdsmarkeds-retlige regler.FORMEL 1 – NU MED MEXICO
Nu skulle de være ganske sikkert: Mexico gør comeback i formel 1-kalenderen i 2015. Autodromen i Mexico City ombygges og moderniseres til et løb, der sandsynligvis placeres lige før eller efter det amerikanske grandprix i Austin. Det planlagte Azerbaijan Grand Prix er udskudt til 2016, hvor også det efterhånden både berømte og berygtede grandprix i New Jersey (med Manhattans skyline som baggrund) kommer med i VM-kalenderen.CHILTON I BRAND
Træningen i Ungarn startede varmt for Max Chilton og hans Marussia-Ferrari: På vej ind i pitten efter den første installations-omgang dryppede der brændstof ned på udstødningen, og banens brandfolk måtte i aktion.Analyse fra Tysklands Grand Prix 2014
22-07-2014
Dit e-mail program er ikke indstillet til at vise HTML, du kan enten slå HTML visning til eller læse nyhedsbrevet på [#LINKTONEWSLETTER#]
Først den ene vej
Formel 1-journalist Peter Nygaard rapporterer fra Hockenheim - kun til Grand Prix Tours.…og så den anden vej: Titelkampen mellem Mercedes-makkerne Lewis Hamilton og Nico Rosberg fortsætter med at bølge frem og tilbage: Efter Hamilton vandt på hjemmebane i Silverstone mens Rosberg udgik, var det i weekenden tyskerens tur til at vinde på hjemmebanen i Hockenheim, hvor englænderen efter en kvalifikations-crash kun blev nummer tre.
Konklusionen på den evige Mercedes-magtkamp må blive, at VM først afgøres ved finalen i Abu Dhabi (hvor der uddeles ’dobbelte’ point). Det betyder så også, at man skal se at få bestilt sin tur til Yas Marina!
Tysklands Grand Prix viste også, at feltet er rykket tættere sammen. Jeg tror årsagen skal findes i det nye forbud mod FRIC-undervogne (der gør bilerne mere stabile ved at forbinde for- og bagaksel). Mercedes har været det førende ’FRIC-team’, og med forbuddet er en smule af deres forspring elimineret.
Kevin Magnussen imponerede vildt med fjerde start-position i Hockenheim, men mistede alle chancer med et sammenstød med Felipe Massa i første sving. Der var ifølge dommerne (anført af Tom Kristensen) tale om en ’racing incident’, men som altid i F1 var der delte meninger: Masse mente Magnussen var en bølle – McLaren-lejren mente, brasilianeren var skyld i sammenstødet. Som regel ligger sandheden midt imellem – og det gør den i hvert fald her.
Det positive er, at McLaren har taget endnu et lille skridt frem – og at Magnussen (og Button) nu igen kan drømme om podiepladser.
Måske allerede i weekenden i Ungarn?
De skæve nyheder fra "Hotten"-heim Weltmeister
Tyskland fejrer stadig VM-titlen i fodbold. Mercedes´ motorhome var udsmykket med en kæmpe lykønskning og Nico Rosberg kørte med en speciel hjelm-lakering for at fejre verdensmesterskabet. I det oprindelige design var VM-pokalen afbilledet på hjelmen, men den forsvandt hurtigt da det internationale fodboldsforbund FIFA brokkede sig. Småligt? Mon ikke…VM-Niveau - næsten
Onsdag arrangerede Sebastian Vettel en velgørenheds-fodboldskamp i sin hjemby Heppenheim. ’Kick für Kinder’ med blandt andre Seb Vet selv, Jules Bianchi og Mercedes´ DTM-kører Pascal Wehrlein, skihopper Sven Hannawald og den tidligere Bundeslige-stjerne Karl-Heinz Körbel samlede med 4000 tilskuere mere end 200.000 kroner ind til nødlidende børn. ”Vi er godt vant med fodbold i Tyskland, men i aften er vi vist ikke helt på VM-niveau,” kommenterede den regerende (formel 1-) verdensmester..I kamp med Kimi og Fernando
Torsdag-aften inviterede Ferrari-sponsor Santander udvalgte formel 1-journalister til den lokale gokart-bane, hvor Kimi Raikkonen og Fernando Alonso ventede. I stegende hede understregede Ferrari-stjernerne og deres testkørere Marc Gene og Jules Bianchi hvorfor de styrer den Stejlende Hingst og vi andre styrer vores computere…Caterham-kørerne i fare?
De nye Caterham-ejere gennemførte i ugen op til Tysklands Grand Prix en omfattende fyringsrunde, hvor op mod en fjerdedel af teamets medarbejdere blev fritstillet. Kørerne Kamui Kobayashi og Marcus Ericsson er ifølge team-rådgiver Colin Kolles foreløbig ’fredede’: ”Den sidste formel 1-kører jeg fyrede var Christijan Albers – han er nu min chef hos Caterham,” siger den tidligere Midland/Spyker-teamchef.Williams-Mekkere i Hotel-brand
Fire Williams-mekanikere måtte en tur omkring hospitalet, efter der natten til fredag udbrød brand i deres hotel i Wiesloch. Branden blev hurtigt slukket og mekanikerne var efter behandling for en lettere røgforgiftning i aktion igen allerede dagencefter. Williams-mekkerne har tidligere vist deres koldblodighed ved ildebrande: I 2012 udbrød der en eksplosionsagtig brand i deres pitgarage efter Spaniens Grand Prix, men det lykkedes mekanikerne at redde biler og udstyr.Mere Saxo bank til Lotus
Saxo Bank fortsætter deres diskrete indtog i formel 1. Ved testen på Silverstone efter det britiske grandprix var der pludselig igen store Saxo Banb-mærker på Lotus-raceren, og i ugen op til det tyske grandprix afholdt banken en stor event på Paul Ricard-banen med blandt andet en tosædet formel 1-racer. Først ved årets slutning tages der beslutning til Saxo Banks fremtidige sports-sponsorships: Cykling, formel 1 eller begge dele?Porsche Supercup med superstar
Porsche Supercup, hvor Nicki Thiim er regerende mester, havde fint vesøg i Hockenheim: Skuespiller Patrick Dempsey, der også stillede op i 24-timersløbet i Le Mans, var gæstekører i dét der med rette kaldes ´verdens bedste mærkeklasse´.Night of the stars
Mercedes stod for årets hidtil flotteste formel 1-party da de lørdag inviterede til ’Stars of the Night’ under deres store tribune. Menuen stod på violiner, dans, disco, tøris, bilpræsentation, gourmet-mad og Mercedes-kørere og teamchefer. Selv Lewis Hamilton var tilstede, men gik tidligt for at pleje sine ømme knæ efter kvali-crashen. Mercedes´ kunde-teams Force India og Williams var også med, men McLaren glimrede ved deres fravær. Måske var Kevin og co ude og spise japansk?.Analyse fra Englands Grand Prix 2014
07-07-2014
Dit e-mail program er ikke indstillet til at vise HTML, du kan enten slå HTML visning til eller læse nyhedsbrevet på [#LINKTONEWSLETTER#]
Lewis bryder tilbage
Formel 1-journalist Peter Nygaard rapporterer fra Silverstone - kun til Grand Prix Tours.Så ’bølgede’ formel 1-VM 2014 endnu en gang: Efter tre løb der gik Nico Rosbergs vej, blev det hans Mercedes-kollega Lewis Hamilton der kørte med sejren på hjemmebanen i Silverstone.
Mercedes var som sædvanlig i særklasse, og løbet og måske endda VM så ud til at være afgjort, da Hamilton fejlede under kvalifikationen og Rosberg tog pole position. Tyskeren førte også længe løbet, men Hamilton kørte sig godt op gennem rækkerne, og slog til, da Rosberg fik gearkasseproblemer og udgik.
Med et nul til Rosberg og 25 point til Hamilton er der halvvejs gennem sæsonen sølle fire point mellem Mercedes-kørerne. Mere spændende kan det næsten ikke blive, og det ser ud til at de to Sølvpile får frit løb mod hinanden frem mod VM-titlen.
Rosberg gearkasseproblemer – og de andre problemer der har ramt teamet i de seneste løb – afslører at Mercedes-racerne er sårbare. Derfor tror jeg på at der bliver flere ikke-Mercedes sejre i anden halvdel af sæsonen, for forfølgerne rykker gradvist tættere på – og virker også mere stabile.
McLaren fortsætter deres fremgang, og Jenson Button tog en fin fjerdeplads i Silverstone mens Kevin Magnussen blev nummer syv. Igen fik danskeren omtrent det optimale ud af bilen og sin position på gridden, og med en stadig bedre McLaren er det lagt op til mange point – og måske podie-placeringer – til ’Kever’ i resten af sæsonen.
Anden halvdel af sæsonen starter i Hockenheim om 14 dage. Jeg glæder mig til en formel 1-snak med alle Grand Prix Tours´ gæster!
De skæve nyheder fra Silverstone BUTTON ÆRER SMØLFE-FAR
Når Button ikke havde travlt med at svare igen på Dennis´ angreb, brugte han det britiske grandprix til at ære sin far John, der døde op til sæsonstarten. John, med kælenavnet ’smølfe-far’, var i 1970´erne en af Europas bedste rallycross-kørere, og han opkaldte sin søn efter en af sine rivaler, danskeren Erling Jensen. Siden støttede John Button sin søns karriere, og han havde til løbene altid en lyserød skjorte på, der skulle bringe held. For at ære mindet om John Button kørte Jenson i Silverstone med en lyserød hjelm og hele McLaren-teamet stillede op til gruppefoto iført lyserøde ’skjorter’.J-LO I SINGAPORE
Jennifer Lopez blev det sidste navn på den imponerende liste over optrædende ved Singapores Grand Prix-koncerter. J-Lo er på scenen efter løbet i Marina Bay mens Pet Shop Boys og Robbie Williams er ’på’ fredag og lørdag.
F1-BOSS´ KÆRESTE KIDNAPPET
En anden Lopez – med Gerard som fornavn – havde en rystende oplevelse op til det britiske grandprix. Bevæbnede mænd brød ind i hans kærestes hus og kidnappede hans Stephanie for øjnene af Lopez. Hun blev frigivet 24 timer senere, og i F1-paddocken blev det gættet flittigt på baggrunden for den bizarre episode. Noget med at ”nogle sikkert skyldte nogle andre nogen penge.”BUTTON PÅ MARKEDET
McLaren-boss Ron Dennis kritiserede i ugen op til det britiske grandprix Jenson Button for at ’være for doven’. Button, der er i direkte overlevelses-kamp med Kevin Magnussen hvis McLaren får en ny kører i 2015, blev til sidst så træt af teamchefens gode råd, at han fortalte engelske kollegaer at ”McLaren er ikke det eneste team i formel 1”.INGEN BOSS HOS McLAREN
Hugo Boss, der har været sponsor for McLaren i 33 år, skifter næste år til Mercedes. Det var Hugo Boss-aftalen der forhindrede at Kevin Magnussens mangeårige sponsor, den danske Bestseller-koncern, ikke kunne lave en aftale med McLaren. Bestseller-ejer Anders Hoch-Povlsen var til stede i Silverstone, hvor han fulgte løbet fra pitten sammen med McLaren-ejer Ron Dennis.
MOTOR-MARKERET I OMDREJNINGER
Det er ikke kun kører-markedet der er kommet op i omdrejninger – også motor-markedet roterer voldsomt i disse uger. Med McLaren på vej til Honda har Mercedes kapacitet til et nyt team, og en aftale med Lotus ventes klar en af de nærmeste dage. Lotus, der indtil for få år siden blev ejet af Renault, er blevet træt af de franske motorer, og vil gerne skifte til tyskerne. Tonen mellem Red Bull og Renault er også blevet skarpere de seneste dage, men det virker som om de firdobbelte VM-vindere i hvert fald på kort sigt ikke kan finde et alternativ til de franske V6´ere.RENAULT SPRINGER I LUFTEN
Marcus Ericsson fik fredag bevis for hvor…skal vi sige ’temperamentsfulde?’ Renault-motorerne er: Under træningen måtte han stoppe på grund af dét der blev kaldt en ’mindre motorskade’. Som have forårsaget en kæmpe hul i Caterham-racerens motor-cover…UKENDTE INVESTORER
Caterham-teamet skiftede ejere i ugen op til det britiske grandprix. Tony Fernandes, den malaysiske multimillionær bag blandt andet Air Asia, solgte teamet til en gruppe investorer, der i første omgang ønsker at forblive anonyme.
Ejerskiftet betød blandt andet at Airbus-mærkerne blev taget i Caterham-bilerne i løbet af weekenden. Airbus-aftalen kom i stand, da Fernandes købte en håndfuld fly til Air Asia. De nye ejere har indsat et par kendte formel 1-navne til at styre teamet: Den tidligere kører Christijan Albers er teamchef mens den tidligere leder af Midland, Force India og HRT Colin Kolles er ’konsulent.’
Analyse fra Østrigs Grand Prix 2014
24-06-2014
Dit e-mail program er ikke indstillet til at vise HTML, du kan enten slå HTML visning til eller læse nyhedsbrevet på [#LINKTONEWSLETTER#]
Succes for Mercedes, Magnussen og Red Bul
Formel 1-journalist Peter Nygaard rapporterer fra Spielberg - kun til Grand Prix Tours.
Østrigs Grand Prix blev en succes på mange fronter. Mercedes scorede endnu en dobbeltsejr med Nico Rosberg og Lewis Hamilton, men fik denne gang lov til at arbejde ganske hårdt for den. Williams har sæsonens bedste bil når det gælder topfart, og Felipe Massa og Valtteri Bottas udnyttede flot deres overskud til at placere sig i første startrække. I løbet kunne de ikke holde det høje tempo, men jeg ser frem til hvad de leverer på den deciderede højfarts-bane i Monza. Bottas og Massa kom fra Østrig med henholdsvis en tredje- og en fjerdeplads, og det var absolut godkendt.
Nico Rosberg understregede igen, at han er den klogeste af de to Mercedes-kørere. Mens Hamilton oversatsede under kvalifikationen og måtte starte fra niendepladsen, var Rosberg fra tredjepladsen på gridden optimalt placeret til at tage kampen op med Williams-racerne, og han har med sejren i Østrig nu 29 points forspring til Hamilton. Englænderen reddede en problematisk weekend med en flot andenplads (og årets bedste start?), men det er ikke rigtig nok når Rosberg vinder.
McLaren havde deres længe ventede update med til Østrig. Den gav ikke de fremskridt teamledelsen havde lagt op til, men var dog god nok til at teamet rykkede et par positioner frem i det tæt besatte midterfelt. Med en sjetteplads på gridden og den syvendeplads i løbet understregede Kevin Magnussen, at han nu er teamets hurtigste mand.
Løbet var også en succes for Red Bull. Ikke teamet (Sebastian Vettel udgik, Ricciardo blev nummer otte) men banejeren, der med et flot anlæg og fantastiske faciliteter beviste, at det ikke kun er statstøttede baner udenfor Europa, der kan skabe nye formel 1-arenaer i verdensklasse.
De skæve nyheder fra Spielberg
SADO MASO GUITAR CLUB
Nej – det er ikke navnet på en klub for tidligere FIA-præsidenter: Sado Maso Guitar Club er såmænd et østrigsk rockband, der fredag spillede op til asfaltbal på Red Bull Ring.
ROBBIE WILLIAMS I SINGAPORE
Singapores Grand Prix har offentliggjort endnu et navn til deres after-race koncerter: Robbie Williams, der startede karrieren i boybandet Take That og siden har solgt 70 millioner albums, optræder efter lørdagens kvalifikation på Marina Bay-banen. Andre navne på Singapore Grand Prix-plakaten: Pet Shop Boys, Ziggy Marley og John Legend.
RED BULLETIN TILBAGE
Det var ikke kun banen i Spielberg der gjorde comeback i formel 1 – også den elskede og savnede paddock-avis Red Bulletin var tilbage. Avisen, der skrives, produceres og trykkes på banen, udkom i 2005-08 fire gange hver grandprix-weekend, men blev så lukket ned. I denne weekend var den tilbage med sit sædvanlige mix af sjov, ballade og seriøse historier.
LUNA I LEJREN
Grand Prix Tours´ hyggelige lejr, der lå cirka 27 meter (seriøst!) fra hovedindgangen til Red Bull Ring, fik fredag fint besøg af TV3´s formel 1-reporter Luna Christofi..
SJOV AFTEN MED F1-EKSPERTERNE
Grand Prix Tours-gæsterne havde en sjov og hyggelig lørdagaften i lejren ved siden af banens hovedindgang. Red Bull-mekaniker Ole Schack (billedet) kom forbi, og sammen med den skæve nyhedsredaktør Peter Nygaard blev der svaret på mange nørdede spørgsmål. Næste gang Nygaard optræder er i forbindelse med Tysklands Grand Prix.
TOM K FRIKENDTE KEVIN
Tom Kristensen var ekspertdommer i Østrig og måtte fredag indkalde landsmand Kevin Magnussen til ’forhør’. McLaren-køreren havde ligesom flere af sine kollegaer krydset den hvide streg ved pitindkørslen, men slap på grund af ’formildende omstændigheder’ for straf.
DU FÅR RET OG JEG FÅR FRED
Sammenstødet mellem Marussia-kørerne Max Chilton og Jules Bianchi i Canada var pinligt for alle parter. Og det blev endnu værre da de to Marussia-vrag (bilerne – ikke kørerne!) kom hjem til fabrikken i England: Da manglede rattet i Chiltons bil pludselig. Mistanken samlede sig i første omgang om de canadiske officials, der havde fjernet bilerne fra banen, men et par dage efter dukkede rattet pludselig op på Marussia-fabrikken i Banbury. Mystisk…
DU FÅR RET OG JEG FÅR FRED
Han ønsker sig måske en ny McLaren til formel 1-banen, men nu får han i det mindste én til gadebrug: Som et led i sin aftale med teamet får han i nærmeste fremtid leveret en McLaren 650S (typebegnelsen henviser til bilens effekt i hestekræfter). ”Jeg har bestil den i Candy Apple-rød,” siger Kever, der i Danmark kører Mercedes.
Analyse fra Kinas Grand Prix 2014
24-04-2014
Dit e-mail program er ikke indstillet til at vise HTML, du kan enten slå HTML visning til eller læse nyhedsbrevet på [#LINKTONEWSLETTER#]
Mercedes über Alles
Formel 1-journalist Peter Nygaard rapporterer fra Shanghai - kun til Grand Prix Tours.
Med sin tredje sejr i træk understregede Lewis Hamilton, at han er et rigtig godt bud på en 2014-verdensmester. I sin Mercedes synes han nærmest uovervindelig i disse uger, og kun teamkammerat Nico Rosberg er i nogenlunde samme klasse: Mercedes har bygget feltets bedste motor, monteret den i feltets bedste bil – og hyret to kørere, der tilsammen udgør det måske bedste line-up i formel 1-VM 2014. Så det er ikke underligt at de kører fra sejr til sejr – og det største spændingsmoment i fronten af formel 1 netop nu handler om hvornår Mercedes-kørerne kommer så meget i infight, at kulfiber-stumperne begynder at flyve fra Sølvpilene.
Lidt længere nede i feltet handler spændingen om, hvem der etablerer sig som best-of-the-rest efter Mercedes. I sæsonpremieren i Melbourne var det McLaren, men de er lige siden rykket baglæns i et tempo, der har fået de dybe panderynker frem hos teamboss Ron Dennis. Hvis sandheden skal frem – og det skal den hos Grand Prix Tours! – er McLarens 2014-model MP4-29 ikke spor bedre end sidste sæson skodracer. Måske er den lige nu relativt set endnu dårligere: Uden det power-overskud Mercedes-motoren leverer – vi snakker om måske 50 kh i forhold til Renault og Ferrari – er jeg bange for at stakkels Kevin Magnussen og Jenson Button lå og kæmpede med Caterham og Marussia.
McLaren har enorme ressorurcer, og der arbejdes dag og nat på at finde den downforce MP4-29, så desperat mangler. En stor update er klar til det kommende grandprix i Spanien, men selvom den giver de forventede tre-fire tiendedele sekunder pr omgang, vil McLaren stadig være langt efter Mercedes. Og tyskerne har også en massiv update med til Circuit de Catalunya…
Mens McLaren er rutschet baglæns, har Ferrari og Red Bull oplevet fremgang. Kimi Raikkonen har stadig svært ved at vænne sig til formel 1 anno 2014, men med Fernando Alonso bag rattet er Ferrari i øjeblikket førsteudfordrer til Hamilton og Rosberg.
Red Bull avancerer også helt tiden, og her er det interessant, hvordan Daniel Ricciardo pludseligt er begyndt at få Sebastian Vettel til at se helt menneskelig ud. De sidste fire års vane-vinder har svært at følge med australierens opskruede tempo, og den udvikling understreger, hvor hurtigt tingene kan ændre sig i formel 1.
Lad os håbe at tingene også ændrer sig til det bedre for McLaren og Kevin Magnussen. Dét ved vi meget mere om når vi mødes til Race-Night i Barcelona om tre uger.
Vi ses!
De skæve nyheder fra Shanghai
KAPTAJN FERNANDO ALONSO
Emirates flight 302 fra Dubai til Shanghai var onsdagnat fuld af formel 1-folk. Gæt om de lige spidsede ører ved kaptajnens velkomst: ”Velkommen til Emirates Airlines – mit navn er Fernando Alonso.” Sjovt nok var kaptajens navnebror også ombord – behørigt installeret på første klasse med sin kæreste Dasha Kapustina..
ALONSO OG HAMILTON TJENER MEST
Fernando Alonso har som den bedst betalte formel 1-kører råd til at flyve på første klasse: Den amerikanske TV-station ESPN har offentliggjort en liste over de bedst betalte sportsstjerner 2014, og her er Alonso den bedst placerede racerkører sammen med Lewis Hamilton. De to tidligere McLaren team-u-kammerater deler 12.-pladsen med en årsindkomst på hver 27,5 millioner US Dollars. Nummer et på listen er bokseren Flloyd Mayweather Jr med en 2014-indtæg på angiveligt 73,5 millioner US Dollars.
ALONSOS KÆRESTE SØGER ARBEJDE
Det er godt Fernando tjener kassen, for hans unge kæreste er åbenbart blevet omtrent arbejdsløs: 24-årige model Sasha Kaputina (til højre på billedet!), der tidligere har arbejdet for blandt andre Karl Lagerfeld, Gucci og Dior, skrev i hvert for nylig følgende på sin twitter-profil: ”Lad mig vide, hvis der er nogen interessante jobtilbud. I kan skrive til mig her” efterfulgt af hendes email-adresse. Den alternative jobsøgning har skabt overskrifter i Alonsos hjemland Spanien: Nogle mener det er patetisk – andre roser Dasha for at ville være uafhængig af sin velhavende kærestes indtægt.
NURBURGRING-NYT: TIDLIGERE MINISTER I FÆNGSEL
Balladen om Nürburgring fortsætter. Efter konkursboet fra den historiske bane i marts blev solgt til automobiltilbehørsfirmaet Capricorn, er der nu også faldet dom i retssagen mod en række tidligere ledere og investorer. Ingolf Deuber, den tidligere finansminister for delstaten Rheinland-Pfalz, skal treethalvt år i fængsel for skandalen, der angiveligt har kostet de tyske skatteydere omkring 300 millioner Euro. Pengene blev brugt til at anlægge en forlystelsespark omkring banen, der aldrig kom i nærheden af de forventede indtægter.
ÅRETS FØRSTE SEJR TIL VETTEL
Sebastian Vettel scorede årets første sejr i Shanghai! Et par dage før løbet på Shanghai International Circuit blev Red Bull-køreren udfordret af en række kinesiske kendisser til et løb i downtown, der blev afviklet i den nye Infiniti Q50. I konkurrence med skuespilleren Jimmy Lin og snooker-stjernen Pan Xiaoting (nej – jeg kender dem heller ikke!) sikrede Vettel sig en sikker sejr i fire af de fem discipliner.
KEVIN AFSLØRER ALT
Kevin Magnussen er begyndt at lægge sig i Kimi Raikkonens slipstrøm – i hvert fald hvad angår korte, flabede svar på spørgsmål fra journalister. Da han i Kina blev bedt om sin mening om Shanghai International Circuit sagde han: ”Det er en bane – og den går både til højre og venstre.” Stor indsigt af vores danske helt!
PASTOR I HEGNET
Pastor Maldonado stod for 2014-sæsonens hidtil pinligste afkørsel, da han fredageftermiddag rev et hjul af sin Lotus-Renault – på vej ind i pitten! Yeps – den gode Pastor mistede herredømmet ved pitindkørslen, ramte barrieren og beskadigede sin bil nok til at den ikke kunne køre mere den dag.
McLAREN SOLO MED HONDA I 2015
Honda´s motorsportschef Yasuhisa Arai afslørede i Shanghai de første detaljer om det motorsamarbejde japanerne indleder med McLaren i 2015. De ny Honda V6´ere vil blive bygget i et nyt hovedkvarter i Milton Keynes cirka 30 kilometer fra Silverstone (og 90 kilometer fra McLaren-fabrikken i Woking). McLaren bliver det eneste team med Honda-motorer i 2015 men fra 2016 vil japanerne overveje at levere til endnu et eller flere teams. McLaren og Honda dominerede i fællesskab formel 1 sidst i 1980´erne, hvor de blandt andet vandt 15 af 1988-sæsonens 16 løb