Dit e-mail program er ikke indstillet til at vise HTML, du kan enten slå HTML visning til eller læse nyhedsbrevet på [#LINKTONEWSLETTER#]
|
Analyse fra Italiens Grand Prix
Var det VM afgørelsen?
Formel 1-journalist Peter Nygaard rapporterer fra paddocken i Monza - kun til Grand Prix Tours.
Lewis Hamilton vandt næsten som sædvanligt, men højst usædvanligt udgik hans Mercedes-makker Nico Rosberg med en ødelagt motor kort før mål. Med et ’nul’ til VM-regnskabet er tyskeren nu 53 point efter Hamilton – det svarer til at englænderen kan udgå af to løb som Rosberg vinder. Og alligevel vil Hamilton føre i den samlede stilling! Dét forspring tror jeg ikke på Hamilton sætter over styr, og han kører også fantastisk i disse uger og vil derfor blive en værdig verdensmester
Rosberg fik et problem med sin motor under lørdags-træningen. Den måtte udskiftes, og i stedet for at give ham en helt ny V6´er, fandt Mercedes en motor frem, der tidligere havde været indsat i fem grandprix-weekender i år. Det var naturligvis en spørgsmål om at undgå en grid-straf på den lidt længere bane, hvis Rosberg skulle få opbrugt sin kvote på fem motorer til hele sæsonen. MEN – satsningen på den gamle og godt brugte motor blev straffet da den brændte sammen på næstsidste omgang.
Ferrari var stærke på hjemmebanen, og for en gangs skyld var Kimi Raikkonen hurtigste rytter på Den Stejlende Hingst under kvalifikationen. En forfejlet start sendte ham dog ned bagerst i feltet, men Sebastien Vettel scorede endnu en andenplads efter Hamilton. Monza er den bane der stiller størst krav til motor-effekt i VM-kalenderen, og at Ferrari her kunne være gange tæt på Mercedes understreger, at italienerne rykker tættere og tættere på tyskerne.
McLaren og Honda havde en ny horror-weekend, men i det mindste er de to power-baner Spa-Francorchamps og Monza nu overstået. Det kan kun gå fremad….
Kevin Magnussen og McLaren ligner også nået der er overstået, men danskeren er til gengæld rykket ind i noget der minder om pole position i kampen om at sikre sig et af sæderne i det nye Haas-team.
De har lovet en udmelding i løbet af denne måned! Kryds fingre…
|
|
Blev Formel 1 VM reelt afgjort i Monza? |
|
|
FERRARI FORTSÆTTER MED SHELL
Ferrari benyttede hjemmebane-løbet til at forlænge deres samarbejde med Shell. Kontraktfornyelsen blev fejret på en af Monzas historiske stejlkurver, hvor en 2015-Ferrari blev linet op ved siden af en 1951-model. Ferrari og Shell indledte deres samarbejde i 1930´erne, da Enzo var teamchef for Alfa Romeos fabriksteam.
|
|
MONZA 99,9 PROCENT SIKRET
Efter måneders tovtrækkeri ser det endelig ud til at Monzas fremtid i formel 1-kalenderen er sikret: Roberto Maroni, præsident i Lombardiet, dukkede op i paddocken, og sagde at han var ”99,9 procent sikker på vi indgår en ny aftale med Mr. Ecclestone.” Monzas nuværende kontrakt udløber efter næste sæson, og Bernie Ecclestone har varslet en markant stigning i løbs-gebyret, hvis den historiske bane skal forblive i VM-kalenderen..
|
|
SIR JACKIE FEJRER 50 ÅRS JUBILÆUM
Det er i år 50 år siden Jackie Stewart – sorry, SIR Jackie – vandt sit første grandprix. Det skete på Monza, og skottens sejr i Italiens Grand Prix 1965 blev markeret ved et æresrunde i vinderbilen, en BRM..
|
|
ARAI VIL IKKE SIGE UNDSKYLD
Italiens Grand Prix blev en ny fiasko for McLaren-Honda, og det er efterhånden pinligt tydeligt, at japanerne har undervurderet opgaven ’Formel 1 2015’. Motorsportschef Yasuhisa Arai blev på McLarens presse-briefing efter kvalifikationen spurgt, om han havde overvejet at undskylde overfor kørerne, de to eksverdensmestre Fernando Alonso og Jenson Button. Arai, der ellers sjældent virker som om han mestrer det engelske sprog 100 procent, svarede nærmest aggressivt: ”Hvorfor skulle jeg det? Nej – det vil jeg ikke,” svarede han..
|
|
BLONDIE HAMILTON
Lewis Hamilton mødte i Monza op med blondine-hår. ”Hvorfor? Fordi jeg kan!” var forklaringen. Sebastian Vettel er åbenbart ved at være lidt træt at englænderens hår-fokus: Da de efter kvalifikationen skulle stille op til det traditionelle toptre-billede, måtte Vettel og Ferrari-kollega Kimi Raikkonen vente længe på Hamilton. ”Der var vist noget med at håret lige skulle på plads,” sagde tyskeren.
|
|
KIMI MED ICEMAN
En formel 1-kører med sit eget alkohol-mærke? Dén går vist kun med én kører. Yeps – Kimi Rakkonen har sendt ’Iceman’ på markedet i Finland – en gin-baseret longdrink solgt i dåser. ”Cool som Kimi selv” er sloganet. He knows what he is doing…
|
|
HAVE A SNICKERS - NOT
Lotus, der fik sine biler beslaglagt af Kongens Foged efter Belgiens Grand Prix (billedet), har store økonomiske problemer. Da en journalist efter teamets presse-briefing snuppede en Snickers fra buffet-bordet i teamets motorhome, jokede Romain Grosjean: ”Det bliver lige halvanden Euro, kammerat!”. Under træningen løb teamets tør for dæk-varmere, og måtte låne sig frem hos Ferrari og Sauber.
|
|
KØRERNE MED MUNDKURV
Sebastian Vettels og Nico Rosbergs dæk-eksplosioner i Begien var det store samtaleemne inder løbet i Moza, og flere kørere kritiserede Pirelli voldsomt. Dét blev den italienske dækfabrikant åbenbart træt af, for de indkaldte sammen med Bernie Ecclestone til et møde, hvor man blev enige om en...skal vi sige: ’mere kontruktiv tone’.
|
|
|
|
|
|
|