25-07-2016: Var det VM-afgørelsen?
Var det VM-afgørelsen
Formel 1-journalist Peter Nygaard rapporterer fra Hungaroring
Blev Formel 1-VM 2016 afgjort i første sving på Hungaroring – for øjnene af Grand Prix Tours´ gæster?
Meget tyder på det. Efter at have ført VM siden sæsonpremieren i Australien, var det en presset Nico Rosberg der kom til Ungarn. Han var blot et point foran Mercedes-makker Lewis Hamilton, der havde vundet de to seneste løb i Østrig og England. At Hamilton også var presset blev understreget under fredags-træningen, hvor han kørte i hegnet, og ikke kunne deltage i FP2-sessionen. Rosberg fik derfor en optimal start på weekenden, og byggede videre på sit forspring ved at tage pole position i en kaotisk regnvejrs-kvalifikation.
Der var altså lagt op til at Rosberg for første gang i en måned kunne udbygge sin VM-føring, men allerede i første sving ændrede tingene sig: Hamilton kom bedst fra start, Daniel Ricciardo (Red Bull) presede på fra ydersiden, og så var Rosberg sat ned på andenpladsen.
”Det hele blev afgjort i første sving,” sagde en mut Rosberg efter løbet, som han tilbragte i Hamiltons slipstrøm. Med sejren overtog englænderen føringen i VM – og måske endnu vigtigere: Det mentale overtag i Mercedes´ ’borgerkrig’ om VM-titlen 2016.
Rosberg var dog ikke mere rystet, end at han lovede at bryde tilbage i sit hjemmebane-grandprix på Hockenheim i weekenden. Derefter venter fire ugers sommerferie, og jeg tror på, at den der fører ind i ferien, også bliver verdensmester.
Selvom det ikke kunne aflæses på resultatet (en 15.-plads) var Ungarns Grand Prix et markant skridt i den rigtige retning: Renault-teamet har gjort markante fremskridt med RS16-modellen, der på grund af en uheldig kvalifikation ikke blev udnyttet optimalt i Ungarn. Jeg glæder mig til at se fremgangen fortsætte i Tyskland eller i den kommende weekend.
Roll on, Hockenheim!
De skæve nyheder fra Hungaroring
K-Mag og Co i den første Grand Prix-vinderTorsdag aften fejrede Renault 110-års jubilæet for deres første grandprix-sejr. I 1906 vandt ungarnske Ferenc Szisz et to-dages arrangement i Le Mans, der var det første racerløb der officielt bar titlen ’Grand Prix’. Jubilæet blev markeret med et storslået cocktail party i Budapest, hvor Renault-kørerne Kevin Magnussen, Jolyon Palmer og Esteban Ocon kunne beundre en replica af deres tidligere teamkammerats vinderbil. |
||
Honda-PartyVar der nogle PR-budgetter der skulle fyres af inden sommerpausen? F1-pressen nærmest svømmede i invitationer i Ungarn, og Honda stod for et af de mest populære ’events’ med en pressemiddag i Manna Lounge i Budapest. |
||
Sauber EssenMit personlige højdepunkt i en tætpakket ’social’ var en Sauber-middag fredag aften, hvor jeg fik teamboss Monisha Kaltenborn. I begejstring over at teamet var reddet (se nedenfor) kom der sidst på aftenen den berygtede nødde-snaps på bordet (komplet med en hel hasselnød i glasset). Jeg kan ikke afsløre yderligere detaljer – udover at Monisha har en særlig ’room-service knap’ ved sin position på pit-muren, der kan bruges til at bestille en espresso. En dobbelt, ekstra-stærk espresso. |
||
Sauber med svenske bagmændSauber-teamet er reddet. I mere end et år har teamet været i voldsomme økonomiske problemer, og medarbejderne har næsten hver eneste måned fået deres lønninger udbetalt for sent. Nu har det schweiziske investeringsfirma Longbow Finance S.A. overtaget teamet, der fortsætter med Monisha Kaltenborn som teamchef. Marcus Ericsson er også sikker på at fortsætte som kører: Bag Longbow Finance S.A. står ifølge flere medier den den svenske Rausing familie (’Tetra Pak’), der i mange år har støttet Marcus´ Formel 1-ambitioner. |
||
Ballade i ItalienDer er opstået noget, der ligner borgerkrig i Italien, hvor Imola og Monza kæmper om retten til at arrangere det italienske grandprix. Bernie Ecclestone har i årevis presset på for at få en mere lukrativ aftale med Monza, og den gamle røver-ræv brugte behændigt Imola-arrangørernes drømme om et comeback i VM-kalenderen til at presse Monza. Resultatet kan blive to løb i Italien i 2017 – Italiens Grand Prix i Monza og San Marinos Grand Prix på Autodromo Enzo e Dino Ferrari i Imola. Den endelige 2017-kalender ventes først klar i december. |
||
Hunde-hjælpBane-speakeren på Hungaroring fik en lidt usædvanlig opgave under fredags-træningen: En idiot havde efterladt sin hund i bilen på banens P-plads – hvor lufttemperaturen rundede 30 grader. Ejeren blev efterlyst og den stakkels hund reddet. |
||
Ros-Berger med ny kontraktNico Rosberg annoncerede i Ungarn, at han har indgået en ny kontrakt med Mercedes for 2017-18. Lewis Hamilton fortsætter i samme tidsrum, så det skal nok blive hyggeligt. Rosbergs nye kontrakt blev forhandlet på plads med hjælp fra den tidligere Formel 1-kører Gerhard Berger. |
||
Race-Night - nu på MuseumVi havde en rigtig hyggelig Race Night i Budapest – på Hotel Muzeum i Budapest downtown. Masser af gode spørgsmål og Formel 1-snak – og vi gentager succesen i Tyskland i den kommende weekend. Kom glad med dine Formel 1-spørgsmål når vi mødes fredag eller lørdag aften! |
||
Sauber - nu med taskerSauber benyttede Ungarns Grand Prix til at præsentere en nye bagage-serie med kufferter og tasker. Nu kan Marcus Ericsson og co rejse med stil!. |