27-04-2011: Tom K hurtigst i test på Le Mans

Efter et par års pause med testkørsel på Le Mans, blev der påskedag i år igen gennemført testkørsel på den legendariske bane. En dag hvor kørere og teams arbejder med test  af set-up for at finde de rette kombinationer inden Le Mans 2011 sættes i gang d. 11. juni.

Set med danske øjne en særdeles succesrig dag, hvor danske Tom Kristensen kørte hurtigste omgang af alle pre-tests i den nye Audi coupé R18 TDI. Iflg. Tom K. tegner den nye bil godt for det forestående Le Mans løb...og ingen skal være i tvivl om at Tom K går efter ikke alene en plads på podiet, men direkte efter den øverste plads.

Det ser ud til at Audi-ingeniøerne har gjort et fantastisk stykke arbejde og har fået en bil som nu både er hurtigere og mere stabil end Peugeot. Den ændrede aerodynamik har givet ekstra fart og bilen kører solidt. Med omgangstider på under 3 min. og 30 sek. blev der kørt rigtig hurtigt til pre-testen. For de forskellige teams var det vigtigste dog at få testet forskellige set-ups, så de er helt klar til  inden generalprøven på Spa-Francorchamps i maj, som er det eneste løb Tom K. deltager i inden premieren.

Herunder ses resultaterne af påskedags testkørsel. Der er ikke mange hundredele sekunders forskel på de 5 hurtigste biler.

1 Capello/Kristensen/McNish/Bonanomi (Audi R18 TDI) 3m 27.687s
2 Bernhard/Dumas/Rockenfeller (Audi R18 TDI) 3m 27.815s
3 Sarrazin/Davidson/Montagny (Peugeot) 3m 27.876s
4 Fässler/Lotterer/Tréluyer/Bonanomi (Audi R18 TDI) 3m 27.878s
5 Wurz/Bourdais/Vernay/Davidson (Peugeot) 3m 28.304s
6 Lapierre/Duval/Panis (Peugeot) 3m31.141s
7 Minassian/Gené/Lamy/Pagenaud/Vernay (Peugeot) 3m 32.549s
8 Collard/Tinseau/Jousse (Pescarolo-Judd) 3m 36.583s
9 Jani/Prost/Bleekemolen (Lola-Toyota) 3m 37.809s
10 Belicchi/Boullion/Smith (Lola-Toyota) 3m 38.716s