07-10-2013: Opdatering fra Koreas Grans Prix 2013
KOREAS GRAND PRIX
Koreas Grand Prix blev endnu et kapitel i den åbenbart uendelige historie om Sebastian Vettels dominans af formel 1-VM 2013. Denne gang var han ikke helt så langt foran konkurrenterne i mål, men det skyldtes ikke at Kimi og co er rykket tættere på – det handler om at to safetycar-perioder samlede feltet i anden halvdel af løbet.
Jeg har sagt det før og gentager det gerne: Sebastian Vettel og Red Bull er i særklasse i anden halvdel af 2013-sæsonen, og fortjener til fulde de VM-titler, der venter lige om hjørnet!
Forskydninger ned gennem feltet? Lotus var rigtig gode i Korea og hvis Kimi Raikkonen for et øjeblik fokuserede mere på det sportslige end det økonomiske, er det måske på tide at fortryde det kommende skifte til Ferrari?
Den største overraskelse i de seneste uger har Sauber stået for. Det schweiziske team var en af første sæsonhalvdels største fiaskoer, men den nye generation af Pirelli-dækkene kombineret med et minimalt men effektivt udviklingsprogram, har forandret den førhen så problematiske 2013-model. Nico Hülkenberg, der for få uger siden bare så gerne ville væk fra Sauber, må nu overveje at blive i teamet.
Eventuelle udskiftninger i feltet skulle gerne skabe plads til Kevin Magnussen, og efter at have snakket med Martin Whitmarsh i Korea er jeg optimist: McLaren VIL have Kevin ind i 2014-feltet – men ikke i en af deres egne biler. Force India er drømme-scenariet, Marussia måske det mest realistiske.
Marco Sørensen? ”Han leverede en flot test i vores 2010-bil i Paul Ricard, men han kører definitivt ikke for os i formel 1-V M 2014,” siger Lotus-chef Eric Boullier. ”Men vi arbejder på at få ham tættere på teamet.”
Men Kevin i feltet og Marco i periferien af Lotus er vel også OK?
---------------
De skæve nyheder fra Yeongam
Formel 1-journalist Peter Nygaard med nyhederne du kun ser hos Grand Prix Tours
Bernie skal være bessefar (igen)
Berrnie Ecclestones yngste datter Tamara skal være mor. Den 29-årige model og forretningskvinde blev gift for få måneder siden, og den kommende familieforøgelse bliver dét britiske ugeblade kander en ’honeymoon-baby’. Tamara, der netop har introduceret en ny serie hårprodukter under navnet ’SHOW’, planlægger at bosætte sig i London med husbond Jay og den lille ny.
Bernie Ecclestones yngste datter Petra gjorde allerede sidste år formel 1-bagmanden til bedstefar for første gang.
Nicole er glad igen
Mere nyt fra den britiske ugeblads-presse: Nicole Scherzinger, der netop har afsluttet fem års on/off-forhold med Lewis Hamilton, er glad igen. ”Det er nemt at miste sig selv i et forhold, men nu er jeg igen migselv,” siger den amerikanske skønhed. Og kommer med en afsløring om hvordan hun trøstede sig selv i dagene efter bruddet med Mercedes-køreren: ”Jeg bestilte en gigantisk pizza!”
I læste det først hos Grand Prix Tours… (med mindre I læser ’Hello’, naturligvis…)
Silvia styrer Kimo og Co.
Dommer-kollegiet ved Korea Grand Prix bestod af erfarne Gerry Connelly (Australien – t.v.), eks-formel 1-kører og Le Mans-vinder Emanuele Pirro (Italien – t.h.) og 27-årige Silvia Bellot fra Spanien. Silvia startede som kun 16-årig sin karriere som flag-marshal og er i løbet af 10 år avanceret til dommerrollen i formel 1, GP2, GP2 og standardvogns-VM..
K-pop mere populært end F1
Formel 1 har aldrig rigtig slået igennem i Korea, og sidste år forsøgte man at trække tilskuere til Yeongam ved at afholde en koncert med selveste Psy (’Gang-nam Style’) efter løbet. I år udvidede man konceptet med mere K-Pop (dét hedder den specielle popmusik i Korea!) og kendte navne (i Korea) som Teentop, Apink, FT Island, Crayon Pop, 2pm og Siesta gav koncerter omkring banen, der tiltrak flere tilskuere end Sebastian Vettel og co. Og nej – I gik ikke glip af noget….
Sting i Texas
Austin er ved at etablere sig som en af USA´s vigtigste musikbyer, og selvfølgelig er der arrangeret store koncerter når formel 1-folket kommer forbi næste måned. Sting (ex-Police) og Pitbull er blandt hovednavnene i Austin.
Så er der autografer
Arrangørerne i Korea afviklede en velorganiseret autograf-seance med alle 22 kørere lørdageftermiddag. Tilskuerne linede op på start/mål-langsiden, og defilerede langsomt forbi et stort bord, hvor kørerne fra hvert teamsad klar med kuglepen og postkort. Et populært indslag i en ellers langtrukken weekend, hvor der kun var et enkelt løb ud over formel 1 på programmet: En afdeling af Jeonnam-mesterskabet for standardvogne (hvor omtrent halvdelen af kørerne hed Kim)..
Formel 1- pressen på bordel
Nej – det er ikke en artig afsløring fra ’life on the road’. Det handler om den manglende hotelkapacitet omkring Yeongam-banen. Formel 1-journalister blev med hjælp fra arrangørerne indkvarteret i den nærliggende havneby Mokpo – på ’hoteller’ der til daglig udlejes på timebasis. Rygter vil vide at enkelte af ’hotellerne’ ikke vil gå glip af den daglige omsætning bare fordi der var formel 1 i byen, og derfor fortsatte den ’daglige drift’ i dagtimerne når journalisterne alligevel var ude på banen og ikke havde brug for værelset.
Valencia opgiver Formel 1
Trængslen i formel 1-kalenderen (der er 22 løb på det foreløbige 2014-program) og økonomiske problemer har tvunget Valencia til at opgive byens grandprix. ”Det er slut med formel 1,” erkender den lokale promotor Gonzalo Gobert, der arrangerede Europas Grand Prix i den spanske havneby fra 2008-12. Planer om at skiftes med Circuit de Catalunya ved Barcelona om det spanske grandprix er også opgivet..
Rubinho vil tilbage
Rubens Barrichello vil tilbage i formel 1 og har angiveligt fundet en brasiliansk sponsor, der vil finansiere comeback-drømmen. Den nu 41-årige brasilianer, der var teamkammerat med Jan Magnussen hos Stewart-Ford i 1997-98, har været i kontakt med Sauber, men her siger teamchef Monisha Kaltenborn: ”Jeg har stor respekt for Rubens, men han kommer ikke til at køre for os i 2014.” Barrichello er med 322 løb den mest erfarne kører i formel 1-historien. Han kørte sit (foreløbig?) sidste grandprix på hjemmebanen i Brasilien i 2011.

Formel 1-journalist Peter Nygaard med nyhederne du kun ser hos Grand Prix ToursBernie skal være bessefar (igen)