Italiens Grand Prix

Program

Forbehold for ændringer.

Fakta om banen

Vi anbefaler

• Tribune 13 - Den lynhurtige Aseari chikane
• Tribune 6 - Nyd starten og de godeoverhalinger i første chikane
• Tribune 8 a/b - 
   

Om banen

Monza er af mange anset som kongebanen indenfor Formel 1. Ikke bare er det et eksempel på en bane, der kombinerer fart og evner, men den har også hjerte og sjæl. Banen har været vidne til nogle af de bedste racerløb igennem tiderne, men også nogle af sportens værste ulykker. Faktisk har Monza lagt asfalt til flere Formel 1-løb end nogen anden bane: Den var med i kalenderen, da Formel 1-VM startede i 1950, og lige siden har Italiens Grand Prix været afholdt på banen i den kongelige park nord for Milano. Eneste undtagelse er 1980, da Monza var under ombygning, og Imola for et enkelt år fik æren af at afvikle det italienske grandprix. Det betyder, at der nu er kørt 68 Formel 1-grandprixer i Monza – to mere end i Monte Carlo og 15 mere end engelske Silverstone, der besætter tredjepladsen på Formel 1-banernes all-time rekordliste

Banen i Monza blev bygget tilbage i 1922, og har altid været en af de hurtigste i verden. I mange år var der to versioner af banen – en ’flad" version, som vi kender i dag, og en bane med hævede stejlkurver. De to baner kunne kombineres, og op gennem 1950´erne blev de spektakulære stejlkurver brugt i Italiens Grand Prix . I 1961 skete Formel 1-historiens værste ulykke på Monza, da den tyske VM-favorit Wolfgang von Trips´ Ferrari røg op over en sikkerhedsvold. 13 tilskuere og von Trips mistede livet, og i 1970 omkom Jochen Rindt under træningen til Italiens Grand Prix. Forinden havde han samlet så mange point, at han sidst på året blev kåret til verdensmester, og hans enke Nina modtog VM-trofæet. I starten af 1970´erne begyndte man af sikkerhedshensyn af bygge chikaner før flere af svingene. Alligevel er Monza i dag den sidste deciderede højfartsbane i Formel 1, og chikanerne sikrer spændende nedbremsningsdueller og overhalinger. For mange er der ikke andre baner, der indfanger sporten bedre end netop Monza. Italienerne kalder den for "La Pista Magica", som betyder den magiske bane, hvilket er en beskrivelse, ingen kan modsige.

Det tætteste opløb i Formel 1-historien kom på Monza i 1971, da Peter Gethin i BRM krydsede målstregen som vinder – en hundrededel sekund foran Ronnie Peterson (Lotus). Francois Cevert (Tyrrell) og Mike Hailwood (Surtees) var på tredje- og fjerdelpadsen henholdsvis ni og 18 hundrede sekund efter Gethin! Ronnie Peterson, der med 10 grandprix-sejre er Skandinaviens mest succesrige Formel 1-kører, døde efter en ulykke i Italiens Grand Prix 1978. 

Topfarten i Monza runder 350 km/t, og det hurtigste løb i Formel 1-VM nogensinde kom i 2003, da Michael Schumacher vandt Italiens Grand Prix med en gennemsnitsfart på 247,585 km/t. ”Det er altid spændende at køre race på Monza, for det er nok den bane i hele sæsonen, der giver de bedste overhalingsmuligheder,” siger Kevin Magnussen. Banen ligger cirka 20 kilometer nord for Milano. Monza er altid en livlig bane, hvor især antallet af Ferrari-tilhængere er til at få øje på. De røde flag med den sorte hest vejrer overalt i byen og på banen denne weekend. Og hvis der er noget italienerne kan, så er det at skabe god og intens stemning, hvilket er unikt i moderne Formel 1.

Det er med rette, at Monza har fået tilnavnet ’La Pista Magica’ – den magiske bane!

Milano er Norditaliens største by med omtrent 1,3 mio. indbyggere - med Monza og forstæder kravler dette tal  op på 7,5 mio. indbyggere. Byen er hovedstad i regionen Lombardiet og er uden tvivl landets økonomiske centrum, hvor også den italienske børs holder til. Byen har en god infrastruktur med et vidt forgrenet sporvejsnet og flere metrolinier. De mange gamle kanaler er efterhånden omdannet til stækt trafikerede boulevarder. Pulsen i Milano er, i sammenligning med andre italienske storbyer, hurtig, moderne og effektiv. De fleste vil ofte vurdere byen som værende mere central- end sydeuropæisk.

Milano er sammen med Paris Europas mode- og designby nummer ét. Her har alle de store italienske modefirmaer som Versace, Valentino, Armani og Dolce & Gabbana deres hovedkvarterer. Byen er et shoppingparadis, hvor store mode- og designhuse slår igennem for fuld styrke på de dyre boulevarder. Bliver dit kreditkort for rødglødende, kan der søges dækning i kvarteret omkring domkirken, hvor udvalget af butikker er mere varieret.

Men Milano er andet end mode. Det er også klassisk kunst og kultur. Byens operahus, det verdensberømte Teatro alla Scala, er en klassisk bygning, som du bare må forbi. Byen bugner af historiske pladser, kirker og palæer. F.eks. domkirken Duomo, som også er et “must” for alle førstegangsbesøgende. Kirkerummet kan rumme ikke færre end 40.000 mennesker, inden de røde lygter tændes. Og på taget findes en imponerende udendørs koncertsal.