20-04-2010: Postkort fra Shanghai

Sådan “fylder” man tribunerne i Kina
Det er ingen hemmelighed at det er umuligt at fylde de enorme tribuner på Shanghai International Circuit - kineserne er simpelt hen bare ikke interesserede i formel 1. I mange år er skolelever og soldater fragtet i banen i masser af busser for at tribunerne ikke skulle virke alt for tomme på alverdens TV-skærme. I år havde men en ny “løsning”: Den enorme tribune i sving 12 og 13 blev omdannet til et reklameskilt og slderne på de øvrige tribuner blev malet i forskellige farver, så de virkede “fyldte” når TV.-kameraerne panorerede hen over dem..

Heldigt med tomme tilskuerpladser
Fredag var alle glade for de tomme tilskuerpladser. Et ophængsbrud ved høj hastighed sendte begge Toro Rosso-racerens forhjul på flyvetur, og ét af dem landede uden at ramme nogen ude på de spartsomt besatte tilskuerpladser. Det andet hjul to direkte kurs mod en kinesisk TV-fotograf, der nåede at dukke sig i sidste øjeblik. Han kamera blev stående - og blev smadret.



Vulkan-asken drillede også i Kina
Vulkanudbruddet i Island, der stoppede al flytrafik i Europa, fik også konsekvenser for Kinas Grand Prix. Flere teams sender i sidste øjeblik medarbejdere afsted til de oversøiske løb, så de kan medbringe de nyeste udviklings-komponenter som håndbagage. Både McLaren og Red Bull var ved at få problemer på den konto da de engelske lufthavne lukkede, men ved at køre i bil eller med tog gennem Eurotunnellen til Paris, kom  medarbejderne alligevel afsted: Det sidste fly mod Shanghai afgik fra Paris bare 10 minutter inden lufthavnen også her lukkede ned.

Horner: “Mistanken om snyd er en kompliment”
Mistanken har været dér lige siden sæsonstarten i Bahrain: Red Bull har en mere eller mindre ulovlig undervogn, der justerer frihøjden under løbet efterhånden som benzinen brændes af i tankene. “Men det har vi altså ikke,” siger Red Bull-teamchef Christian Horner. “Men vi tager mistanken som en kompliment til vores designere, der har bygget en bil der fungerer godt med både fyldte og tomme tanke.”.



Jammer-motoren er tilbage
Hispania Racing annoncerede i Shanghai at de har hyret japanske Sakon Yamamoto som ny test- og reservekører. Japaneren skal angiveligt deltage i de kommende fredags-træninger for at hjælpe Hispanias faste kørere Bruno Senna og Karun Chandok, der begge er i gang med første formel 1-sæson. “Jeg er sikker på at Sakon vil bidrage positivt til vores udviklingsprogram,” udtaler Hispania-teamchef Colin Kolles. Hallo, Colin - taler vi om den samme “Jammer-motor” der i sine hidtige 14 formel 1-løb (for Super Aguri og Spyker) har en 12.-plads som bedste resultat? Ham der for topteamet ART scorede en enkelt fjerdeplads i GP2-mesterskabet 2008?



Formel 1 hver anden weeken?
Bernie Ecclestone bekræftede i Shanghai at formel 1-VM 2011 omfatter 20 løb - de 19 løb der afvikles i år plus et nyt løb i Indien. Og formel 1-sportens lille, store mand tilføjede med et næsten dæmonisk smil til postkort-redaktøren og hans kollegaer: “Og I kan godt forberede sig på 25 løb i fremtiden!”



Se hvad jeg fandt på fake-markedet
Fake-markedet i Shanghai er legendarisk - hertil valfarter formel 1-folket hver eneste år for at købe “Rolex”-ure, “Lacoste”-tshirts og “Northstar”-jakker til en billig penge. I år havde de endda en fake-dagsbogsredaktør på programmet (og som sædvanlig slet ikke i samme klasse som originalen). Nå - det handler om min gode kollega, formel 1-fotograf Charles Coates; kendt og elsket i formel 1-depotet under navnet “the Fake Peter Nygaard”.