Rolex 24 Daytona

Rolex 24 på daytona international speedway

Tag med Grand Prix Tours og oplev flere danske kørere kæmpe om sejren på Daytona. På turen bor vi på Daytona Beach Reseort og Konference hotel. Et stort og velfungerende hotel kun 12 km fra banen. Der er dansk turleder med på turen. En spændende tur med tid til både at se Amerikas svar på 24 timers Le Mans og opleve et par af Floridas spændende seværdigheder. Rolex 24 køres på den flotte Daytona International Speedway bane i Florida, hvor du kan følge flere danske topkørere. Feltet plejer at være spækket med danske kørere og det gør det jo lige lidt sjovere at følge med. Vi har bl.a. oplevet Jan Magnussen (Corvette), Christina Nielsen (Porsche), Michael Christensen (Porsche) samt Nicki Thiim og Marco Sørensen (Aston Martin). 2020 feltet er endnu ikke offentliggjort, og der venter mange spændende nyheder.

På Daytona kommer du helt tæt på alle biler og kørere. Det er et ægte amerikansk show, så tag med og oplev et fantastisk ”set up”. Forvent også at se mange kendte udenlandske kørere. Tag med til USA og mærk suset, se f.eks. den nye Corvette C8 og få en fantastisk oplevelse i Floridas milde temperaturer. 

NYHED: Danske Christina Nielsen har skrevet kontrakt med Grasser Racing Team i GTD serien og som sidste år vandt både 24 timer på Daytona og 12 timer på Sebring.

Grand Prix Tours tilbyder

Prisen for flyarrangement er inkl.:

  • Flytransport, Billund eller Kastrup - Orlando t/r 
  • Inkl. skatter, bagage, catering, underholdning som nævnt
  • Transport fra lufthavnen til hotellet t/r
  • 5 nætter på Daytona Beach & konference Hotel
  • Transferservice til Daytona International Circuit torsdag, fredag, lørdag og søndag
  • Entrebillet med siddeplads til banen torsdag til søndag
  • Banerundvisning med Ole Lilholt
  • Deltagelse i 5 km morgenløb/gåtur banen rundt inkl. t-shirt (frivillig)
  • Garage morgenmad i fanzonen (søndag)
  • Åben pitwalk fra torsdag til søndag i garager og fanområde
  • Eftermiddagstur til St. Augustine - fredag
  • Velkomstgave
  • Rejsegarantifond
  • Dansk turleder


Priserne er ekskl.:
Morgenmad, hoteltax, rejseforsikring og afbestillingsforsikring, evt. enkeltværelsestillæg og udflugter.
Bemærk, at alle udflugter skal bestilles hjemmefra.

Udflugter

Kennedy Space Center / Cape Caneveral
Der tilbydes en udflugt til Cape Canaveral. Opholdet i Kennedy Spacecenter er på egen hånd, men generel entre er inkluderet. En times kørsel fra Daytona har du Cape Canaveral liggende i et stort sumpområde, hvor naturen omkring er smuk. Det er herfra NASA i mange år har opsendt sine raketter. Du har nu muligheden for at komme helt tæt på, se ramperne, bygningen hvor raketter er blevet bygget og fordybe dig i den fantastiske udvikling i rummet. Kennedy Space Center er åben og tager dig med gennem rumraketternes historie på en sådan måde, at du ikke kan undgå at blive fascineret. Med billetten har du adgang til en guidet rundtur i bus, hvor du ser ramperne, udstillinger med rumbiler, raketter og 3D biograf.
Turen koster kr. 495 per person inkl. entre.

Sant Augustine
Du får mulighed for at deltage i en hyggetur til Amerikas ældste by Sant Augustine. Her oser af hygge og charme og ægte nostalgi. Her bliver et par hyggelige timer til at opleve den gamle by og stemningen i byen inden der returneres til Orlando.
Turen er inkl. men husk tilmelding ved bestilling.

BILLETTER

Inkl. i din billet har du en 4 dages weekendbillet til Daytona. Med denne har du fri adgang hele weekenden til ståpladser og til en del tribunepladser. Billetten giver dig også adgang til garagebesøg samt hele fanzone området, ligesom du naturligvis er velkommen til GPT`s private ”pit stop” lørdag/søndag.

MORGENLØB – LØRDAG

Er du frisk? 
En tradition på Daytona Internationale Speedway er morgenløbet lørdag morgen kl. 07.00. Og denne oplevelse kan ALLE deltage i. Du kan vælge at løbe hele banen rundt sammen med over 500 andre entusiastiske motorsports fans. Du starter kl. 07.00 og løber de 5 km i DIT tempo. Er løb og 5 km lige i overkanten, kan du starte kl. 07.05 og tage turen i rask trav – her skal du ikke nødvendigvis gå hele banen rundt - der er flere etape muligheder. Alle får en T-shirt og et start nummer. Der vil være afgang fra hotellet kl. 06.00 og hjemkørsel efter løbsafslutning. Er du i tvivl, så tag med. Det er en kæmpe oplevelse selvom formen ikke er til løb.
Tilmelding er nødvendig.

CAFE 24 GARAGE MORGENMAD – SØNDAG

Søndagstilbud  - endnu en tradition på Daytona International Speedway. Start morgenen på banen med morgenmad i ”garagen”. Mellem kl. 08.00 og 10.00 kan du deltage i dette arrangement, som er morgenbuffet serveret i en garage i området ved Fanzonen. Tilmelding nødvendig. Afgang fra hotellet kl. 07.30.

LOUNGE ROLEX 24 LOUNGE

Du kan tilkøbe en Lounge billet, som giver dig adgang til:

  • Lounge med klimaanlæg
  • Fladskærme og fri Wi-Fi
  • Inkl. mad – 3 hovedmåltider og gennemgående adgang til snacks.
  • Fri bar
  • Udendørs tribunepladser
  • Indendørs panorama view på banen
  • Privat indgang.

Du har adgang til Loungen fredag fra kl. 13.00-17.00 og fra lørdag morgen frem til en time efter løbets afslutning.

BEMÆRK: Det er muligt at opholde sig i Loungen under løbet om natten, MEN forlader du Loungen efter midnat vil det først være muligt at komme ind igen kl. 07.00 om morgenen. Her har du mulighed for en unik førsteklasses oplevelse på Daytona International Speedway. Begrænset antal pladser.
Pristillæg per person kr. 5.500

Bemærk

Alle flytider er lokaltider. Forbehold for ændringer i flytider, airlines, flypriser mv.
Det er muligt at kombinere turen med et ophold i Florida  - dvs. ændre rejsedage på fly (mod gebyr), tilkøbe ekstra hotelovernatninger, arrangementer etc.

Visum

Indrejse i USA for danske statsborgere kræver en ESTA godkendelse. Den kan udfyldes og betales på nettet. Pas skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemkomst. Der er INGEN forsikringer, der dækker på rejser udenfor EU, så det anbefales, at der tegnes rejseforsikring for min. sygdom og hjemtransport.

FOrbehold

Måtte løbet blive afbrudt på grund af regn, ulykke eller anden udefra kommende begivenhed, vil der ikke være nogen form for kompensation. Det er spillets regler, at der kan indtræffe uforudsete begivenheder. Forbehold for ændring af flytid.

Status:
Ring for priser på 70 20 63 83

Daytona Banen

Daytona Banen


Fakta om banen

  Løbsdag   Lørdag og Søndag d. 25. og 26. januar 2020
  Banenavn   Daytona International Speedway
  Første Grand Prix   1959
  Banelængde   5,730 km
  Antal omgange   24 timer - ca. 600 omgange
  Distance   ca. 4200 km
  Mest vindende bil   Porche
  Vinder 2018   Filipe Albuquerque, Joao Barbosa, Christian Fittipaldi
  Vinder 2018   Jordan Taylor, Fernando Alonso, Kamui Kobayashi


Rolex 24 på Daytona er et 24 timers udholdenhed løb for sportsvogne på den berømte Daytona International Speedway i Daytona Beach i Florida. Løbet køres på den omkring 6 km lange bane, som omfatter dele af den berømte ovale Nascar bane, krydret med et par hårnålesving på inderste del af banen.

2018 Rolex 24 på Daytona markerer starten på den fjerde sæson af "WeatherTech Sports Car Championship", som er en fusion af Grand Am og den amerikanske Le Mans Serie. Foruden en del genkendelige GT biler i feltet, bydes der også på de nyeste Porsche, Audi, Chevrolet og Ferrari. Rolex 24 vil også byde på LMP2 biler og Daytona Prototype biler. Disse chassis er lavet af Riley, Dallara og Lola med motorer drevet af BMW, Porsche, Ford, Lexus og Pontiac.

Med et stjerne besat international kører line up, er Rolex 24 en racing fans drømmeland. Du vil se en blanding af Le Mans, Nascar og Indy Car kørere som alle konkurrerer i et udholdenhedsløb. Det forventes, at ca. 55 biler stiller op til start og traditionen tro forventes mange sæder besat med stjernekørere. I 2019 deltog 5 danske kørere - Jan Magnussen i Corvette, Christina Nielsen i Porschem Marco Sørensen og Nicki Thiim i Aston Martin, og Michael Christensen i Porsche.

Daytona International Speedway er et fantastisk syn – her er mere end 250.000 siddepladser. Daytona er en hel speciel oplevelse og stedet, hvor du kommer hel tæt på kørere, biler og mekanikere. Stemningen i pitområdet er fantastisk og foregår i en afslappet stemning med masser af snak og hygge – det ser man ikke mange steder. Du kommer virkelig helt tæt på racerverdenen………

Tag med Grand Prix Tours til Dayton og få en oplevelse udover det sædvanlige.

Program

Program for DAYTONA

Dag Program
Onsdag 22.01 Kl. 10.00 - Afrejse fra København via Frankfurt / London.
Kl. 17.30 - Ankomst Orlando.
Ved ankomst til Orlando er der transfer til hotellet i Daytona Beach. En køretur på ca. 1 time. Herefter indkvartering på hotellerne.  Efter ankomst byder Grand Prix Tours på en velkomstdrink og en lille snak om morgendagen.
Torsdag 23.01 Der kan købes morgenmad på hotellet.
Der køres til Daytona International Speedways for at se kvalifikationen. 
Resten af dagen kan benyttes til at opleve Daytona Beach og det livlige område ved stranden eller evt.en tur på loppemarked. Vi laver evt. en udflugt til et bilmuseum i området.
Fredag 24.01 Der kan købes morgenmad på hotellet. 
Formiddagen tilbringes på Daytona International Speedway. Der er rundvisning med Ole Lilholt. Ved banen er der dagen igennem masser af aktiviteter og stemningen er høj på en afslappet måde.

Over middag har du mulighed for at deltage i en eftermiddags tur, hvor vi kører langs kysten til St. Augustine, som kaldes for nationens ældste by. Her bliver et par hyggelige timer til at opleve den gamle by og stemningen i byen inden der returneres til Daytona. Husk tilmelding.

Du kan også vælge at blive på banen og komme hjem sidst på eftermiddagen.
Lørdag 25.01

Tidligt ud af fjererne???
Kl. 06.00 - Afgang til morgenløbetur...
Deltag i ”morgentur” til Daytona International Speedway. Du får en fantastisk oplevelse af hvor stejl banen er og et fantastisk syn når solen står op. Du kan vælge, at gå eller løbe banen rundt sammen med mange hundrede entusiaster. Du får både start nummer og T-shirt. Der køres tilbage til hotellet efter løbet. Vi anbefaler alle at deltage - husk tilmelding til GPT.

Der kan købes morgenmad på hotellet.

Transfer til banen. 
Dagen hvor startskuddet lyder til ROLEX 24, og brølet af over 55 biler skal ses og høres.
Kl. 14.35 - Startskuddet for det 55. ROLEX 24.
De næste 24 timer er der så løb for alle pengene!! En oplevelse er i vente. Livet på og omkring banen oser af atmosfære og racer stemning – glæd dig!!.

Der arrangeres transport fra/til hotellet nogle gange i døgnet.
Søndag 26.01 Tidligt ud af fjererne - igen???
Kl. 07.30 - Afgang til garage morgenmad.
Tilmeld dig den populære den populære ”Cafe 24 morgenmad” – søndag morgen mellem kl. 08.00 og 10.00. 

Der kan købes morgenmad på hotellet. Der vil være transport til banen herefter.

Kl. 14.35 - Løbet slutter efter nogle forhåbentlig spændende timer, og forhåbentlig kan vi se en dansk kører kravle på podiet.
Når løbet er slut, er der god tid til at opleve sejrsceremonien og hygge sig i de hyggelige områder ved banen.
Transfer tilbage til hotellet.

Om aftenen tilbydes samlet spisning (mad og drikke ekskl).
Mandag 27.01 Der kan købes morgenmad på hotellet.
Dagen for hjemrejse. Værelserne skal forlades senest kl. 11.00, og bagagen kan opbevares på hotellet. Der er transfer til lufthavnen kl. 15.00 med ankomst mellem kl. 16 og 17 – afhængig af trafikken. Flyet afgår kl. 19.35. Dagen kan evt. tilbringes i byen eller måske en tur i det store Outlet Daytona.

Du kan også tilkøbe udflugt til Cape Caneveral/Kennedy Space Center. Afgang fra hotellet kl. 09.00, hvor bagagen medbringes og dagen tilbringe i Kennedy Space Center. Vi er fremme ved lufthavnen ca. kl. 17.30. Kl. 20.10 - Flyafgang fra Orlando via Frankfurt til Kastrup.

Har du valgt at tilkøbe et krydstogt, vil der være afgang fra Daytona kl. 09.00 og der køres direkte til Miami, hvor der venter et dejligt krydstogtsskib, der sætter kurs mod Caribien …
Tirsdag 28.01 Kl. 13.45 - Ankomst i Kastrup.
Generelt Mødetid i lufthavn er 2 timer før afrejse.  Husk at få lavet gyldig ESTA ansøgning til USA inden afrejse.
BEMÆRK: Ud over de faste punkter i dette program, er der mulighed for, undervejs at improvisere, så alle får mest mulig ud af opholdet i Daytona.

Forbehold for ændringer.

Indkvartering